World English Bible

Danish

Job

4

1Then Eliphaz the Temanite answered,
1Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2“If someone ventures to talk with you, will you be grieved? But who can withhold himself from speaking?
2Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
3Behold, you have instructed many, you have strengthened the weak hands.
3Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
4Your words have supported him who was falling, You have made firm the feeble knees.
4dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
5But now it has come to you, and you faint. It touches you, and you are troubled.
5Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
6Isn’t your piety your confidence? Isn’t the integrity of your ways your hope?
6Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
7“Remember, now, whoever perished, being innocent? Or where were the upright cut off?
7Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
8According to what I have seen, those who plow iniquity, and sow trouble, reap the same.
8Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
9By the breath of God they perish. By the blast of his anger are they consumed.
9For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
10The roaring of the lion, and the voice of the fierce lion, the teeth of the young lions, are broken.
10Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
11The old lion perishes for lack of prey. The cubs of the lioness are scattered abroad.
11Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
12“Now a thing was secretly brought to me. My ear received a whisper of it.
12Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
13In thoughts from the visions of the night, when deep sleep falls on men,
13i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14fear came on me, and trembling, which made all my bones shake.
14Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15Then a spirit passed before my face. The hair of my flesh stood up.
15et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
16It stood still, but I couldn’t discern its appearance. A form was before my eyes. Silence, then I heard a voice, saying,
16Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
17‘Shall mortal man be more just than God? Shall a man be more pure than his Maker?
17"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18Behold, he puts no trust in his servants. He charges his angels with error.
18End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19How much more, those who dwell in houses of clay, whose foundation is in the dust, who are crushed before the moth!
19endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
20Between morning and evening they are destroyed. They perish forever without any regarding it.
20De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
21Isn’t their tent cord plucked up within them? They die, and that without wisdom.’
21Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."