1At that time, Herod the tetrarch heard the report concerning Jesus,
1På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2and said to his servants, “This is John the Baptizer. He is risen from the dead. That is why these powers work in him.”
2Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3For Herod had laid hold of John, and bound him, and put him in prison for the sake of Herodias, his brother Philip’s wife.
3Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4For John said to him, “It is not lawful for you to have her.”
4Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
5When he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet.
5Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6But when Herod’s birthday came, the daughter of Herodias danced among them and pleased Herod.
6Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7Whereupon he promised with an oath to give her whatever she should ask.
7Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8She, being prompted by her mother, said, “Give me here on a platter the head of John the Baptizer.”
8Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
9The king was grieved, but for the sake of his oaths, and of those who sat at the table with him, he commanded it to be given,
9Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10and he sent and beheaded John in the prison.
10Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11His head was brought on a platter, and given to the young lady: and she brought it to her mother.
11Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12His disciples came, and took the body, and buried it; and they went and told Jesus.
12Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13Now when Jesus heard this, he withdrew from there in a boat, to a deserted place apart. When the multitudes heard it, they followed him on foot from the cities.
13Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14Jesus went out, and he saw a great multitude. He had compassion on them, and healed their sick.
14Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15When evening had come, his disciples came to him, saying, “This place is deserted, and the hour is already late. Send the multitudes away, that they may go into the villages, and buy themselves food.”
15Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16But Jesus said to them, “They don’t need to go away. You give them something to eat.”
16Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
17They told him, “We only have here five loaves and two fish.”
17Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
18He said, “Bring them here to me.”
18Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19He commanded the multitudes to sit down on the grass; and he took the five loaves and the two fish, and looking up to heaven, he blessed, broke and gave the loaves to the disciples, and the disciples gave to the multitudes.
19Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20They all ate, and were filled. They took up twelve baskets full of that which remained left over from the broken pieces.
20Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21Those who ate were about five thousand men, besides women and children.
21Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22Immediately Jesus made the disciples get into the boat, and to go ahead of him to the other side, while he sent the multitudes away.
22Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
23After he had sent the multitudes away, he went up into the mountain by himself to pray. When evening had come, he was there alone.
23Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24But the boat was now in the middle of the sea, distressed by the waves, for the wind was contrary.
24Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25In the fourth watch of the night, The night was equally divided into four watches, so the fourth watch is approximately 3:00 A. M. to sunrise. Jesus came to them, walking on the sea. see Job 9:8
25Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26When the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, “It’s a ghost!” and they cried out for fear.
26Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27But immediately Jesus spoke to them, saying “Cheer up! It is I! or, I AM! Don’t be afraid.”
27Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
28Peter answered him and said, “Lord, if it is you, command me to come to you on the waters.”
28Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
29He said, “Come!” Peter stepped down from the boat, and walked on the waters to come to Jesus.
29Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
30But when he saw that the wind was strong, he was afraid, and beginning to sink, he cried out, saying, “Lord, save me!”
30Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31Immediately Jesus stretched out his hand, took hold of him, and said to him, “You of little faith, why did you doubt?”
31Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32When they got up into the boat, the wind ceased.
32Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33Those who were in the boat came and worshiped him, saying, “You are truly the Son of God!”
33Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
34When they had crossed over, they came to the land of Gennesaret.
34Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35When the people of that place recognized him, they sent into all that surrounding region, and brought to him all who were sick,
35Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36and they begged him that they might just touch the fringe or, tassel of his garment. As many as touched it were made whole.
36Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.