World English Bible

Danish

Psalms

109

1God of my praise, don’t remain silent,
1(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2for they have opened the mouth of the wicked and the mouth of deceit against me. They have spoken to me with a lying tongue.
2Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3They have also surrounded me with words of hatred, and fought against me without a cause.
3med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4In return for my love, they are my adversaries; but I am in prayer.
4til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5They have rewarded me evil for good, and hatred for my love.
5de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6Set a wicked man over him. Let an adversary stand at his right hand.
6Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7When he is judged, let him come forth guilty. Let his prayer be turned into sin.
7lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8Let his days be few. Let another take his office.
8hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9Let his children be fatherless, and his wife a widow.
9hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10Let his children be wandering beggars. Let them be sought from their ruins.
10hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11Let the creditor seize all that he has. Let strangers plunder the fruit of his labor.
11Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12Let there be no one to extend kindness to him, neither let there be anyone to have pity on his fatherless children.
12ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13Let his posterity be cut off. In the generation following let their name be blotted out.
13hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14Let the iniquity of his fathers be remembered by Yahweh. Don’t let the sin of his mother be blotted out.
14lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15Let them be before Yahweh continually, that he may cut off their memory from the earth;
15altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16because he didn’t remember to show kindness, but persecuted the poor and needy man, the broken in heart, to kill them.
16fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17Yes, he loved cursing, and it came to him. He didn’t delight in blessing, and it was far from him.
17han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18He clothed himself also with cursing as with his garment. It came into his inward parts like water, like oil into his bones.
18Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19Let it be to him as the clothing with which he covers himself, for the belt that is always around him.
19den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20This is the reward of my adversaries from Yahweh, of those who speak evil against my soul.
20Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21But deal with me, Yahweh the Lord, for your name’s sake, because your loving kindness is good, deliver me;
21Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22for I am poor and needy. My heart is wounded within me.
22Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23I fade away like an evening shadow. I am shaken off like a locust.
23som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24My knees are weak through fasting. My body is thin and lacks fat.
24af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25I have also become a reproach to them. When they see me, they shake their head.
25til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26Help me, Yahweh, my God. Save me according to your loving kindness;
26Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27that they may know that this is your hand; that you, Yahweh, have done it.
27så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28They may curse, but you bless. When they arise, they will be shamed, but your servant shall rejoice.
28Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29Let my adversaries be clothed with dishonor. Let them cover themselves with their own shame as with a robe.
29lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30I will give great thanks to Yahweh with my mouth. Yes, I will praise him among the multitude.
30Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31For he will stand at the right hand of the needy, to save him from those who judge his soul.
31thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.