¹I said, “I will watch my ways, so that I don’t sin with my tongue. I will keep my mouth with a bridle while the wicked is before me.”

¹(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

²I was mute with silence. I held my peace, even from good. My sorrow was stirred.

²Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

³My heart was hot within me. While I meditated, the fire burned: I spoke with my tongue:

³mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

⁴“Yahweh, show me my end, what is the measure of my days. Let me know how frail I am.

⁴Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

⁵Behold, you have made my days handbreadths. My lifetime is as nothing before you. Surely every man stands as a breath.” Selah.

⁵Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

⁶“Surely every man walks like a shadow. Surely they busy themselves in vain. He heaps up, and doesn’t know who shall gather.

⁶Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

⁷Now, Lord, what do I wait for? My hope is in you.

⁷Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

⁸Deliver me from all my transgressions. Don’t make me the reproach of the foolish.

⁸Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

⁹I was mute. I didn’t open my mouth, because you did it.

⁹Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

¹⁰Remove your scourge away from me. I am overcome by the blow of your hand.

¹⁰Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

¹¹When you rebuke and correct man for iniquity, You consume his wealth like a moth. Surely every man is but a breath.” Selah.

¹¹Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

¹²“Hear my prayer, Yahweh, and give ear to my cry. Don’t be silent at my tears. For I am a stranger with you, a foreigner, as all my fathers were.

¹²Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

¹³Oh spare me, that I may recover strength, before I go away, and exist no more.”

¹³Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!