1Hear this, all you peoples. Listen, all you inhabitants of the world,
1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2both low and high, rich and poor together.
2både høj og lav, både rig og fattig!
3My mouth will speak words of wisdom. My heart shall utter understanding.
3Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4I will incline my ear to a proverb. I will open my riddle on the harp.
4jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5Why should I fear in the days of evil, when iniquity at my heels surrounds me?
5Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6Those who trust in their wealth, and boast in the multitude of their riches—
6de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7none of them can by any means redeem his brother, nor give God a ransom for him.
7Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8For the redemption of their life is costly, no payment is ever enough,
8- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9That he should live on forever, that he should not see corruption.
9og aldrig få Graven at se;
10For he sees that wise men die; likewise the fool and the senseless perish, and leave their wealth to others.
10nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11Their inward thought is that their houses will endure forever, and their dwelling places to all generations. They name their lands after themselves.
11deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12But man, despite his riches, doesn’t endure. He is like the animals that perish.
12Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13This is the destiny of those who are foolish, and of those who approve their sayings. Selah.
13Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.
14They are appointed as a flock for Sheol Sheol is the place of the dead. . Death shall be their shepherd. The upright shall have dominion over them in the morning. Their beauty shall decay in Sheol Sheol is the place of the dead. , far from their mansion.
14I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
15But God will redeem my soul from the power of Sheol Sheol is the place of the dead. , for he will receive me. Selah.
15Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
16Don’t be afraid when a man is made rich, when the glory of his house is increased.
16Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17For when he dies he shall carry nothing away. His glory shall not descend after him.
17thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18Though while he lived he blessed his soul— and men praise you when you do well for yourself—
18Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19he shall go to the generation of his fathers. They shall never see the light.
19han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20A man who has riches without understanding, is like the animals that perish.
20Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.