World English Bible

Danish

Psalms

55

1Listen to my prayer, God. Don’t hide yourself from my supplication.
1(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2Attend to me, and answer me. I am restless in my complaint, and moan,
2lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3Because of the voice of the enemy, Because of the oppression of the wicked. For they bring suffering on me. In anger they hold a grudge against me.
3jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4My heart is severely pained within me. The terrors of death have fallen on me.
4Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5Fearfulness and trembling have come on me. Horror has overwhelmed me.
5Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6I said, “Oh that I had wings like a dove! Then I would fly away, and be at rest.
6Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7Behold, then I would wander far off. I would lodge in the wilderness.” Selah.
7ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.
8“I would hurry to a shelter from the stormy wind and storm.”
8Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9Confuse them, Lord, and confound their language, for I have seen violence and strife in the city.
9Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10Day and night they prowl around on its walls. Malice and abuse are also within her.
10de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11Destructive forces are within her. Threats and lies don’t depart from her streets.
11Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12For it was not an enemy who insulted me, then I could have endured it. Neither was it he who hated me who raised himself up against me, then I would have hidden myself from him.
12Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13But it was you, a man like me, my companion, and my familiar friend.
13men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14We took sweet fellowship together. We walked in God’s house with company.
14og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15Let death come suddenly on them. Let them go down alive into Sheol . For wickedness is in their dwelling, in their midst.
15Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
16As for me, I will call on God. Yahweh will save me.
16Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17Evening, morning, and at noon, I will cry out in distress. He will hear my voice.
17Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18He has redeemed my soul in peace from the battle that was against me, although there are many who oppose me.
18og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19God, who is enthroned forever, will hear, and answer them. Selah. They never change, who don’t fear God.
19Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20He raises his hands against his friends. He has violated his covenant.
20På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21His mouth was smooth as butter, but his heart was war. His words were softer than oil, yet they were drawn swords.
21Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22Cast your burden on Yahweh, and he will sustain you. He will never allow the righteous to be moved.
22Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23But you, God, will bring them down into the pit of destruction. Bloodthirsty and deceitful men shall not live out half their days, but I will trust in you.
23Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!