World English Bible

Danish

Psalms

69

1Save me, God, for the waters have come up to my neck!
1(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2I sink in deep mire, where there is no foothold. I have come into deep waters, where the floods overflow me.
2jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3I am weary with my crying. My throat is dry. My eyes fail, looking for my God.
3træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4Those who hate me without a cause are more than the hairs of my head. Those who want to cut me off, being my enemies wrongfully, are mighty. I have to restore what I didn’t take away.
4flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5God, you know my foolishness. My sins aren’t hidden from you.
5Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6Don’t let those who wait for you be shamed through me, Lord Yahweh of Armies. Don’t let those who seek you be brought to dishonor through me, God of Israel.
6Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7Because for your sake, I have borne reproach. Shame has covered my face.
7Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8I have become a stranger to my brothers, an alien to my mother’s children.
8fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9For the zeal of your house consumes me. The reproaches of those who reproach you have fallen on me.
9Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10When I wept and I fasted, that was to my reproach.
10jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11When I made sackcloth my clothing, I became a byword to them.
11i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12Those who sit in the gate talk about me. I am the song of the drunkards.
12De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13But as for me, my prayer is to you, Yahweh, in an acceptable time. God, in the abundance of your loving kindness, answer me in the truth of your salvation.
13Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14Deliver me out of the mire, and don’t let me sink. Let me be delivered from those who hate me, and out of the deep waters.
14Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15Don’t let the flood waters overwhelm me, neither let the deep swallow me up. Don’t let the pit shut its mouth on me.
15lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16Answer me, Yahweh, for your loving kindness is good. According to the multitude of your tender mercies, turn to me.
16Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17Don’t hide your face from your servant, for I am in distress. Answer me speedily!
17dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18Draw near to my soul, and redeem it. Ransom me because of my enemies.
18kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19You know my reproach, my shame, and my dishonor. My adversaries are all before you.
19Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20Reproach has broken my heart, and I am full of heaviness. I looked for some to take pity, but there was none; for comforters, but I found none.
20Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21They also gave me gall for my food. In my thirst, they gave me vinegar to drink.
21de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22Let their table before them become a snare. May it become a retribution and a trap.
22Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23Let their eyes be darkened, so that they can’t see. Let their backs be continually bent.
23lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24Pour out your indignation on them. Let the fierceness of your anger overtake them.
24Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25Let their habitation be desolate. Let no one dwell in their tents.
25deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26For they persecute him whom you have wounded. They tell of the sorrow of those whom you have hurt.
26Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27Charge them with crime upon crime. Don’t let them come into your righteousness.
27Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28Let them be blotted out of the book of life, and not be written with the righteous.
28lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29But I am in pain and distress. Let your salvation, God, protect me.
29Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving.
30Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31It will please Yahweh better than an ox, or a bull that has horns and hoofs.
31det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32The humble have seen it, and are glad. You who seek after God, let your heart live.
32Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33For Yahweh hears the needy, and doesn’t despise his captive people.
33Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34Let heaven and earth praise him; the seas, and everything that moves therein!
34Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35For God will save Zion, and build the cities of Judah. They shall settle there, and own it.
35thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36The children also of his servants shall inherit it. Those who love his name shall dwell therein.
36hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.