1 Gannaaw loolu Yeesu doon na wër diiwaanu Galile.
1Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.
2 Bëggul woon a dem diiwaanu Yude, ndaxte Yawut ya dañu ko doon wut a rey. Fekk na bésu xewu Yawut ya, ñu koy wax màggalu Mbaar ya, mu ngi doon jubsi.
2Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.
3 Noonu rakki Yeesu yu góor ya ne ko: «Jóge fi te dem diiwaanu Yude, ngir say taalibe gis, ñoom itam, jaloore yi ngay def.
3Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!
4 Ku bëgg a siiw, doo nëbb say jëf. Boo demee bay wone jaloore yu mel ni, fexeel ba ñépp gis la.»
4for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!
5 Rakkam yi dañu doon wax loolu, ndaxte ñoom itam gëmuñu ko woon.
5For heller ikke hans brødre trodde på ham.
6 Yeesu ne leen: «Sama waxtu jotagul. Ci yéen nag, waxtu yépp a baax.
6Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.
7 Àddina du leen bañ waaye bañ na ma, man, ndaxte maa wax ne, seeni jëf baaxul.
7Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.
8 Yéen nag demleen màggal ga. Demaguma màggal googu, ndaxte sama waxtu jotagul.»
8Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.
9 Bi mu leen waxee loolu ba noppi, moom mu des Galile.
9Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.
10 Bi rakkam ya demee ca màggal ga, Yeesu itam sog a dem te kenn yégu ko; siiwalul demam.
10Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.
11 Fekk Yawut yaa nga ko doon seet ca màggal ga te naan: «Ana waa ji?»
11Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?
12 Ca biir mbooloo ma ñu ngi doon déeyante, di wax ci ay mbiram. Ñii naan: «Nit ku baax la.» Ñee naan: «Déedéet, day nax nit ñi.»
12Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.
13 Waaye kenn ñemewu koo tudd ca kaw, ndaxte dañoo ragaloon Yawut ya.
13Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.
14 Bi ñu demee ba ca diggu màggal ga, Yeesu dem di jàngale ca kër Yàlla ga.
14Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.
15 Yawut ya nag jaaxle, daldi ne: «Nu waa jii def ba xam lii lépp, moom mi jàngul?»
15Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?
16 Yeesu daldi leen tontu ne: «Li may jàngale, jógewul ci man, waaye ci ki ma yónni la jóge.
16Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;
17 Ku fas yéenee wéy ci bëgg-bëggu Yàlla, dina xam ndax sama njàngale ci Yàlla la jóge, walla ci sama coobare.
17vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.
18 Nit kiy wax ci coobareem nag, day wut a màggal boppam, waaye kiy wut a màggal ki ko yónni, dëgg rekk lay wax te jubadiwul fenn.
18Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.
19 Xanaa du Musaa moo leen jox ndigali Yàlla yi? Waaye kenn ci yéen sàmmu ko! Lu tax ngeen bëgg maa rey?»
19Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?
20 Mbooloo ma ne ko: «Xanaa dangaa am ay rab! Ku lay wut a rey?»
20Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?
21 Yeesu ne leen: «Benn jaloore rekk laa def, te yéen ñépp ngeen jaaxle!
21Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.
22 Li leen Musaa jox ndigalu xarafal gune yi --jógewul kat ci Musaa; mi ngi tàmbalee ci seen maami cosaan — moo tax ba ngeen nangoo xarafal nit ci bésu noflaay bi.
22Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;
23 Bu ngeen manee xarafal nit ci bésu noflaay bi, ngir bañ a wàcc yoonu Musaa, lu tax nag ngeen mere ma, ndax li ma ci wéral nitu lëmm?
23når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?
24 Bàyyileen di àtte ci ni ngeen di gise, te di àtte dëgg.»
24Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!
25 Am na ci waa Yerusalem ñu doon wax naan: «Xanaa du nit kii lañuy wut a rey?
25Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?
26 Xool-leen, mi ngi waaraate ci biir nit ñi, te kenn du ko wax dara. Ndax sunu kilifa yi dañoo xam ne, mooy Almasi bi?
26Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?
27 Waaye waa ji, xam nanu fu mu jóge, te saa su Almasi bi dee dikk, kenn du xam fu mu bàyyikoo.»
27Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.
28 Yeesu di jàngale ca kër Yàlla ga, daldi wax ca kaw ne: «Ndax xam ngeen ma te xam fi ma jóge? Ñëwaluma sama bopp, waaye ki ma yónni, ku wóor la. Yéen xamuleen ko.
28Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.
29 Man xam naa ko, ndaxte ca moom laa jóge, te itam moo ma yónni.»
29Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.
30 Noonu ñu koy wut a jàpp, waaye kenn manalu ko woon dara, ndaxte waxtoom jotagul woon.
30De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.
31 Moona nag, ñu bare ca mbooloo ma gëm nañu ko. Ñu nga naan: «Ndax bés bu Almasi bi dikkee, ay firndeem dina ëpp yu nit kii?»
31Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?
32 Farisen ya daldi dégg la mbooloo ma doon déeyante ci mbirum Yeesu. Saraxalekat yu mag ya ak Farisen ya yebal ay alkaati yu daan wottu kër Yàlla ga, ngir ñu jàppi ko.
32Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.
33 Yeesu wax ne: «Dinaa nekk ak yéen fi ak ab diir, sog a dem ci ki ma yónni.
33Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.
34 Dingeen ma seet, waaye dungeen ma gis; te dungeen man a dem fa may nekk.»
34I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.
35 Yawut ya di laajante ci seen biir naan: «Fu muy dem fu nu ko dul fekk? Mbaa du dafa nar a dem ca Yawut, ya gàddaaye ca Gereg ya, te jàngali Gereg ya?
35Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?
36 Lan la baat yii mu wax di tekki: “Dingeen ma seet waaye dungeen ma gis,” ak: “Dungeen man a dem fa may nekk?”»
36Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?
37 Bés ba mujjoon ca màggal ga moo ca ëpp solo; keroog Yeesu taxaw, wax ca kaw ne: «Ku mar, na ñëw ci man; ku gëm, na naan! Ndaxte Mbind mi nee na, ndox mu bare muy dundale dina xellee ci dënnam.»
37Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
39 Booba li ko taxoon di wax mooy Xelu Yàlla, mi ñi ko gëm naroon a jot. Fekk na joxeeguñu woon Xelu Yàlla mi, ndaxte ndamu Yeesu feeñagul woon.
38Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.
40 Bi ñu déggee wax jooja, am ay nit ca mbooloo ma ñu naan: «Dëgg-dëgg kii mooy Yonent bi war a ñëw.»
39Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.
41 Ñeneen naan: «Mooy Almasi bi.» Ña ca des it ne: «Waaye nan la Almasi bi man a jógee Galile?
40Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.
42 Mbind mi wax na ne, Almasi bi ci xeetu Daawuda lay wàcce te Betleyem, dëkku Daawuda, lay jóge.»
41Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?
43 Noonu féewaloo daldi am ca biir mbooloo ma ndax Yeesu.
42Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?
44 Am na ca ñoom ñu ko bëggoon a jàpp, waaye kenn manalu ko woon dara.
43Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.
45 Bi alkaati ya delloo, saraxalekat yu mag ya ak Farisen ya laaj leen ne: «Lu tax indiwuleen ko?»
44Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.
46 Alkaati ya ne leen: «Kenn musul a waxe ni nit kooku!»
45Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?
47 Noonu Farisen ya laaj leen: «Mbaa naxuñu leen, yéen itam?
46Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.
48 Ndax am na kenn ci saraxalekat yi walla ci Farisen yi ku ko gëm? Déedéet.
47Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?
49 Waaye mbooloo mi xamuñu yoonu Musaa; ñu alku lañu!»
48Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?
50 Nikodem bokkoon na ca Farisen ya fa nekkoon. Fekk moo seeti woon Yeesu lu jiitu. Mu ne leen:
49Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.
51 «Ndax ci sunu yoon, man nañoo daan kenn te dégluwuñu ko, mbaa ñu xam lu mu def?»
50Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:
52 Ñu tontu ko ne: «Mbaa du yaw itam dangaa bokk ci diiwaanu Galile? Gëstul, kon dinga xam ne, benn yonent musul a jóge Galile.»
51Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?
53 Gannaaw loolu ku ci nekk dellu sa kër.
52De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!
53Og de gikk hver til sitt.