¹ Bés bu jëkk ca ayu-bés ga, jigéen ña jóg ca fajar, dem ca bàmmeel ba. Ñu ngi yoroon cuuraay lu ñu defaroon.

¹Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

² Bi ñu agsee, ñu fekk ñu béraŋ doj, wa uboon bàmmeel ba.

²Men de fant stenen veltet fra graven,

³ Ñu dugg ca bàmmeel ba, waaye fekkuñu fa néewu Boroom bi Yeesu.

³og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

⁴ Noonu ba ñu nekkee ak seen njaaxle, am na ñaar ñu leen feeñu, sol yére yuy melax.

⁴Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

⁵ Jigéen ña am tiitaange ju mag, daldi dëpp seen jë ci suuf. Waaye ñu ne leen: «Lu tax ngeen di seet kiy dund ci biir néew yi?

⁵og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

⁶ Nekkatu fi; dekki na. Fàttalikuleen la mu leen waxoon, ba mu nekkee Galile.

⁶Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

⁷ Nee woon na: “Fàww ñu jébbal Doomu nit ki bàkkaarkat yi, ñu rey ko ci bant, mu dekki ca ñetteelu fan ba.”»

⁷at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

⁸ Noonu ñu daldi fàttaliku kàdduy Yeesu ya.

⁸Da kom de hans ord i hu.

⁹ Bi ñu jógee bàmmeel ba, ñu dem nettaliji loolu lépp fukki ndaw ya ak benn, ak ña ca des ñépp.

⁹Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

¹⁰ Jigéen ña ñoo doon Maryaamam Magdala, Sànn, ak Maryaama yaayu Saag. Yeneen jigéen yi leen gunge woon itam nettali loolu ndaw ya.

¹⁰Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

¹¹ Waaye ñu teg wax jooju ay jeneer, ba gëmuñu jigéen ñooñu.

¹¹og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

¹² Waaye Piyeer daldi jóg, daw, dem ca bàmmeel ba. Bi mu àggee, mu sëgg, yër, gisul lu dul càngaay la. Noonu mu dëpp ñibbi, jaaxle lool ci li xew.

¹²Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

¹³ Ca bés boobu ñaar ci taalibe yi di dem ci dëkku Emayus, te mu sore Yerusalem ci lu mat fukki kilomet.

¹³Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

¹⁴ Ñu waxtaane li xewoon lépp.

¹⁴og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

¹⁵ Bi ñuy waxtaan ak a sotteente xalaat, Yeesu ci boppam dab leen, ànd ak ñoom,

¹⁵Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

¹⁶ fekk seeni bët muuru, ba mënu ko woon a xàmmi.

¹⁶men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

¹⁷ Yeesu ne leen: «Lan ngeen di waxtaane nii ci yoon wi?» Noonu ñu taxaw, seen xol jeex.

¹⁷Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

¹⁸ Kenn ci ñoom, ki tudd Këleyopas ne ko: «Xanaa yaw rekk yaa ñëw Yerusalem te umple li fi xewoon bés yii?»

¹⁸Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

¹⁹ Yeesu ne leen: «Lu fi xew?» Ñu tontu ko ne: «Mbirum Yeesum Nasaret. Ab yonent la woon bu doon def ay jëf yu mag, di wax ay kàddu yu am doole, ci kanam nit ñi ak ca kanam Yàlla.

¹⁹Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

²⁰ Waaye sunuy saraxalekat yu mag ak sunuy njiit ñoo ko jébbal nguur gi ngir ñu àtte ko, teg ko dee, ba daaj ko ci bant.

²⁰og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

²¹ Nun nag danoo yaakaaroon ne, mooy kiy nar a jot Israyil. Waaye bi loolu xewee ak léegi, tey la ñetteelu fan bi.

²¹Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

²² Teewul nag am na ay jigéen yu bokk ci nun yu nu jaaxal. Dañoo fajaru ca bàmmeel ba,

²²Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

²³ waaye fekkuñu fa néewam. Ñu dellusi, nettali nu ne, ay malaaka feeñu nañu leen, yégal leen ne, mi ngi dund.

²³og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

²⁴ Ñenn ci sunu àndandoo yi dem nañu ca bàmmeel ba, fekk lépp mel, na ko jigéen ña waxe woon. Waaye moom gisuñu ko.»

²⁴og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

²⁵ Noonu Yeesu ne leen: «Yéen daal, yéena ñàkk xel, te seen xol yéex a gëm li yonent yi yégle woon!

²⁵Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

²⁶ Xanaa du Almasi bi dafa waroon a daj boobu coono te dugg ci ndamam?»

²⁶Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

²⁷ Noonu mu tàmbalee ci yonent Yàlla Musaa ba ci yonent yépp, tekkil leen li Mbind mi wax lépp ci ay mbiram.

²⁷Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

²⁸ Bi ñuy jub dëkk, ba ñu jëmoon nag, Yeesu def ni kuy jubal yoonam.

²⁸Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

²⁹ Waaye ñu téye ko ne ko: «Toogal fii ci nun, ndaxte jant baa ngi so, te léegi mu guddi.» Noonu mu dugg, toog ca ñoom.

²⁹Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

³⁰ Bi ñu tàmbali di reer, Yeesu jël mburu ma, gërëm Yàlla, ba noppi damm ko, jox leen ko.

³⁰Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

³¹ Bi mu defee loolu, lépp leer ci seeni bët, ñu daldi ko xàmmi. Waaye Yeesu ne mes, gisatuñu ko.

³¹da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

³² Noonu ku nekk naan sa moroom: «Ndax sa xol seddul woon, bi muy wax ak nun ci yoon wi, te muy tekki Mbind mi?»

³²Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

³³ Ñu daldi jóg ca saa sa, dellu Yerusalem, fekk fa fukki ndaw ya ak benn, ak yeneeni taalibe.

³³Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

³⁴ Ñooñu ne leen: «Dëgg la, Boroom bi dekki na, te feeñu na Simoŋ!»

³⁴Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

³⁵ Ñaari taalibe ya ñoom it daldi leen nettali la xewoon ca yoon wa ak ni ñu xàmmee Yeesu, bi mu dammee mburu ma.

³⁵Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

³⁶ Bi ñaari taalibe ya dee wax noonu, Yeesu taxaw moom ci boppam ci seen biir ne leen: «Na jàmm wàcc ci yéen.»

³⁶Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

³⁷ Ñu daldi tiit, foog ne dañoo gis njuuma.

³⁷Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

³⁸ Waaye Yeesu ne leen: «Lu tax ngeen jaaxle, ak lu tax ngeen di xel ñaar ci seen xol?

³⁸Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

³⁹ Xool-leen samay loxo ak samay tànk. Man mii la. Laal-leen ma te xam, njuuma amul yaram walla ay yax, ni ngeen gise, ma am ko.»

³⁹Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

⁴⁰ Bi mu leen waxee loolu, mu won leen ay loxoom ak ay tànkam.

⁴⁰Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

⁴¹ Waaye ba tey mënuñu woon a gëm ndax seen mbég ak jaaxle. Noonu Yeesu laaj leen ne: «Ndax am ngeen fii lu ñu lekk?»

⁴¹Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

⁴² Ñu jox ko dogu jën wu ñu lakk.

⁴²Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

⁴³ Mu jël ko, lekk ci seen kanam.

⁴³og han tok det og åt for deres øine.

⁴⁴ Noonu mu ne leen: «Bi ma nekkee ak yéen, waxoon naa leen baat yii: li ñu bind lépp ci samay mbir ci yoonu Musaa ak ci téerey yonent yi ak ci Sabóor dafa war a am.»

⁴⁴Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

⁴⁵ Noonu mu ubbi seen xel, ngir ñu xam li Mbind mi di wax.

⁴⁵Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

⁴⁶ Mu ne leen: «Fàww Almasi bi sonn, mu dee te dekki ca ñetteelu fan ba, ni ñu ko binde,

⁴⁶Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

⁴⁷ te it ñuy yégle xeet yépp ci turam, dale ko ci Yerusalem ne, war nañoo tuub seeni bàkkaar, Yàlla baal leen.

⁴⁷og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

⁴⁸ Yéenay samay seede.

⁴⁸I er vidner om dette.

⁴⁹ Te man dinaa leen yónnee li sama Baay dige. Yéen nag toogleen ci dëkk bi, ba ñu sol leen doole ji jóge ci kaw.»

⁴⁹Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

⁵⁰ Gannaaw loolu Yeesu yóbbu leen ca wetu Betani. Foofa mu yékkati ay loxoom, barkeel leen.

⁵⁰Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

⁵¹ Bi mu leen dee barkeel, mu tàggoo ak ñoom, Yàlla yéege ko asamaan.

⁵¹og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

⁵² Taalibe ya màggal ko, daldi dellu Yerusalem, fees ak mbég.

⁵²Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

⁵³ Foofa daawuñu jóg ca kër Yàlla ga, di gërëm Yàlla.

⁵³Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.