¹ Gannaaw loolu kureelu àttekat ya yépp daldi jóg, yóbbu Yeesu ca Pilaat.

¹Og hele hopen stod op og førte ham for Pilatus;

² Foofa ñu tàmbali di ko sosal naan: «Fekk nanu nit kii, muy fàbbi sunu réew, di leen teree fey galag Sesaar, te mi ngi teg boppam Almasi, maanaam buur.»

²og de begynte å føre klagemål imot ham og sa: Denne mann har vi funnet vill-leder vårt folk og forbyder å gi keiseren skatt, og sier om sig selv at han er Messias, en konge.

³ Noonu Pilaat laaj ko: «Ndax yaa di buuru Yawut yi?» Yeesu tontu ko ne: «Wax nga ko.»

³Da spurte Pilatus ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham: Du sier det.

⁴ Pilaat ne saraxalekat yu mag ya ak mbooloo ma: «Gisuma genn tooñ ci nit kii.»

⁴Da sa Pilatus til yppersteprestene og folket: Jeg finner ingen skyld hos denne mann.

⁵ Waaye ñu sax ci seeni wax naan: «Mi ngi jógloo mbooloo mi, di jàngale ci réewu Yawut ya mépp, li dale ci Galile ba fii.»

⁵Men de tok sterkere i og sa: Han opvigler folket, han lærer over hele Jødeland, fra Galilea av, hvor han begynte, og like hit.

⁶ Bi Pilaat yégee baat yooyu, mu laajte ne: «Ndax nit kii Galile la dëkk?»

⁶Da Pilatus hørte det, spurte han om mannen var fra Galilea,

⁷ Bi mu yégee ne, Yeesoo ngi nekk ci diiwaan bi Erodd yilif, mu yónnee ko Erodd, mi nekkoon ci jamono jooju ci Yerusalem.

⁷og da han fikk vite at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dager.

⁸ Bi Erodd gisee Yeesu, mu am mbég mu réy. Bu yàgg ba tey dafa koo bëggoon a gis, ndaxte déggoon na ñuy wax ci ay mbiram te yaakaaroon na ne, dina ko gis mu def kéemaan.

⁸Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad; for han hadde i lang tid ønsket å få se ham, fordi han hadde hørt om ham, og han håpet å få se et tegn av ham.

⁹ Noonu mu laaj ko ay laaj yu bare, waaye Yeesu tontuwul dara.

⁹Han spurte ham da med mange ord; men Jesus svarte ham intet.

¹⁰ Saraxalekat yu mag ya ak xutbakat yaa nga fa woon, di ko jiiñ bu metti.

¹⁰Og yppersteprestene og de skriftlærde stod og klaget hårdt på ham.

¹¹ Noonu Erodd ak ay xarekatam toroxal Yeesu, di ko ñaawal. Gannaaw loolu mu solal ko mbubb mu rafet, delloo ko Pilaat.

¹¹Men Herodes med sine krigsfolk hånte og spottet ham; derefter kastet han et skinnende klædebon om ham og sendte ham således tilbake til Pilatus.

¹² Erodd ak Pilaat dañoo ñi bañante woon bu jëkk, waaye ca bés booba doon nañu ay xarit.

¹²Den dag blev Pilatus og Herodes venner; før hadde de ligget i fiendskap med hverandre.

¹³ Pilaat daldi woo saraxalekat yu mag ya, njiit ya ak mbooloom Yawut ya ne leen:

¹³Da kalte Pilatus yppersteprestene og rådsherrene og folket sammen

¹⁴ «Indil ngeen ma nit kii, ne ma, day jàddloo yoon mbooloo mi. Léegi nag man mii laaj naa ko ci seen kanam, waaye gisuma tooñ ci moom ak li ngeen koy jiiñ lépp.

¹⁴og sa til dem: I har ført denne mann frem for mig som en som forfører folket til frafall; og se, jeg har tatt ham i forhør for eders øine, men jeg har ikke funnet denne mann skyldig i noget av det I klager på ham for;

¹⁵ Erodd itam gisul tooñ gu mu def, ndegam mu yónneewaat nu ko. Nit kii deful genn tooñ gu jar ñu koy rey.

¹⁵Herodes heller ikke; for jeg sendte eder til ham; og se, han har ikke gjort noget som fortjener døden.

¹⁶ Kon nag dinaa ko dóorlu ay yar te bàyyi ko.»

¹⁶Derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

¹⁸ Waaye ñu bokk di yuuxu, ñoom ñépp naan: «Reyal kii te bàyyi Barabas!»

¹⁷Men på høitiden måtte han gi dem én fri.

¹⁹ Dañoo tëjoon Barabas, ndaxte dafa jéem a tas dëkk ba, te rey nit.

¹⁸De ropte da alle som én: Bort med denne, men gi oss Barabbas fri!

²⁰ Pilaat waxaat ak mbooloo ma, ndaxte dafa bëggoon a bàyyi Yeesu.

¹⁹Dette var en som var kastet i fengsel for et oprør som hadde vært i byen, og for et mord.

²¹ Waaye ñuy yuuxu naan: «Daaj ko ci bant! Daaj ko ci bant, ba mu dee!»

²⁰Pilatus talte da atter til dem, fordi han gjerne vilde gi Jesus fri.

²² Pilaat ne leen ñetteel bi yoon: «Lu tax? Gan tooñ la def? Gisuma ci moom dara lu jar dee. Kon dinaa ko dóorlu ay yar te bàyyi ko.»

²¹Men de ropte til ham og sa: Korsfest, korsfest ham!

²³ Waaye ñoom ñu sax ca la ñu waxoon, di gën a yuuxu naan, ñu daaj ko ci bant. Coow la yey Pilaat.

²²Da sa han for tredje gang til dem: Hvad ondt har da denne mann gjort? Jeg har ikke funnet nogen dødsskyld hos ham; derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

²⁴ Muj gi Pilaat dogal, ñu defal leen li ñu bëgg.

²³Men de trengte på med stort skrik og krevde at han skulde korsfestes; og deres skrik fikk overhånd.

²⁵ Mu bàyyil leen ki ñu ko ñaanoon, kooku ñu tëjoon kaso, ndax tas réew ma ak rey nit. Waaye mu jébbal leen Yeesu ci seeni loxo.

²⁴Så felte da Pilatus den dom at det skulde skje som de krevde;

²⁶ Bi ñuy yóbbu Yeesu, ñu jàpp ku ñuy wax Simoŋ te mu dëkk Siren, ku jóge ca wet, ga féete ak tool ya, sëf ko bant, ba ñuy war a daaj Yeesu, ngir mu gàddu ko, topp ci moom.

²⁵og han gav den fri som var kastet i fengsel for oprør og mord, ham som de bad om; men Jesus overgav han til deres vilje.

²⁷ Mbooloo mu baree nga ko toppoon, te jigéen ñu baree ngi doon yuuxu, di ko jooy.

²⁶Og da de førte ham bort, tok de fatt på en mann ved navn Simon, fra Kyrene, som kom fra landet, og de la korset på ham, forat han skulde bære det efter Jesus.

²⁸ Yeesu daldi walbatiku ca ñoom ne: «Yéen jigéeni Yerusalem, buleen ma jooy! Jooyleen seen bopp ak seeni doom.

²⁷Og en stor mengde av folket fulgte ham og mange kvinner, som jamret sig og gråt over ham.

²⁹ Ndaxte jamono dina ñëw, ju ñu naan: “Jigéen ñi musul a jur ak ñi musul a nàmpal, barkeel ngeen!”

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sa: I Jerusalems døtre! gråt ikke over mig, men gråt over eder selv og over eders barn!

³⁰ Bu keroogee,“Nit ñi dinañu ne tund yi:‘Daanuleen ci sunu kaw!’te naan jànj yi: «“Suul-leen nu!»“ “

²⁹For se, de dager skal komme da de skal si: Salige er de ufruktbare og det liv som ikke fødte, og det bryst som ikke gav die.

³¹ Ndaxte su ñu defee nii garab gu tooy gi, lu ñuy def garab gu wow gi?»

³⁰Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Skjul oss!

³² Yóbbaale nañu itam ñeneen, ñuy ñaari defkati lu bon, ngir rey leen.

³¹For gjør de så med det grønne tre, hvorledes skal det da gå det tørre?

³³ Bi xarekat ya agsee ba ca bérab, ba ñuy wooye Kaaŋu Bopp, ñu daaj fa Yeesu ca bant, daajaale ñaari defkati lu bon ya, kenn ca ndeyjooram, ka ca des ca càmmooñam.

³²Også to andre, to ugjerningsmenn, blev ført bort med ham for å avlives.

³⁴ Ci kaw loolu Yeesu ne: «Baay, baal leen, ndaxte xamuñu li ñuy def.» Xarekat ya tegoo ay bant yéreem, ngir séddoo ko.

³³Og da de var kommet til det sted som kalles Hodeskallen, korsfestet de der både ham og ugjerningsmennene, den ene på hans høire og den andre på hans venstre side.

³⁵ Mbooloo maa nga fa taxaw di seetaan. Njiit ya di ko reetaan naan: «Musal na ñeneen; na musal boppam, su fekkee mooy Almasi bi, ki Yàlla fal!»

³⁴Men Jesus sa: Fader, forlat dem! for de vet ikke hvad de gjør. Og de delte hans klær mellem sig og kastet lodd om dem.

³⁶ Xarekat ya it di ko ñaawal. Ñu jegesi, jox ko bineegar te naan:

³⁵Og folket stod og så på; men rådsherrene spottet ham og sa: Andre har han frelst, la ham nu frelse sig selv dersom han er Guds Messias, den utvalgte!

³⁷ «Su fekkee ne yaay buuru Yawut yi, musalal sa bopp!»

³⁶Også stridsmennene hånte ham, de gikk bort til ham og rakte ham eddik og sa:

³⁸ Ñu daaj mbind, mu tiim ko naan: «Kii mooy buuru Yawut yi.»

³⁷Er du jødenes konge, da frels dig selv!

³⁹ Kenn ca defkatu lu bon ya ñu wékkoon ci bant, di ko xas, naan ko: «Xanaa du yaw yaay Almasi bi? Musalal sa bopp te musal nu!»

³⁸Men det var også satt en innskrift over ham: Dette er jødenes konge.

⁴⁰ Waaye ka ca des yedd moroom ma, naan ko: «Xanaa ragaloo Yàlla, yaw mi ñuy mbugal ni moom!

³⁹En av ugjerningsmennene som hang der, spottet ham og sa: Er ikke du Messias? Frels dig selv og oss!

⁴¹ Nun yelloo nanu sunu mbugal, waaye moom deful dara.»

⁴⁰Men den andre svarte og irettesatte ham og sa: Frykter du ikke engang for Gud, du som dog er under samme dom?

⁴² Noonu mu ne: «Yeesu, fàttaliku ma, boo dellusee ci sa nguur.»

⁴¹Og vi med rette; for vi får igjen hvad våre gjerninger har forskyldt; men denne har ikke gjort noget galt.

⁴³ Yeesu tontu ko ne: «Ci dëgg maa ngi la koy wax, tey jii dinga texe ak man ca jataayu Yàlla.»

⁴²Og han sa: Jesus! kom mig i hu når du kommer i ditt rike!

⁴⁴ Noonu digg-bëccëg daldi jot, jant ba nëbbu, réew mépp daldi lëndëm këruus lu mat ñetti waxtu. Ridob bérab bu sell ba ca kër Yàlla ga daldi xar ñaar.

⁴³Og han sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis.

⁴⁶ Yeesu woote ak kàddu gu dëgër naan: «Baay, jébbal naa la sama ruu!» Bi mu waxee loolu, mu delloo ruuwam Yàlla.

⁴⁴Og det var omkring den sjette time, da blev det mørke over hele landet like til den niende time,

⁴⁷ Bi njiitu xare ba gisee li xewoon, mu màggal Yàlla ne: «Dëgg-dëgg nit kii ku jub la woon.»

⁴⁵og solen blev formørket, og forhenget i templet revnet midtefter.

⁴⁸ Nit ña fa dajaloo woon ñépp, di seetaan li xew, ba ñu gisee loolu, ñu dellu seen kër, fëgg seen dënn, di jooy.

⁴⁶Og Jesus ropte med høi røst og sa: Fader! i dine hender overgir jeg min ånd! Og da han hadde sagt dette, utåndet han.

⁴⁹ Xamey Yeesu yépp ak jigéen, ña ko toppe woon Galile, dand leen, di xool li xew.

⁴⁷Men da høvedsmannen så det som skjedde, gav han Gud æren og sa: Sannelig, denne mann var rettferdig!

⁵⁰ Nit ku ñuy wax Yuusufa dem ca Pilaat. Mi ngi dëkk Arimate ca diiwaanu Yude. Yuusufaa nga bokkoon ca kureelu àttekat yi. Nit ku baax la woon te jub, te àndul woon ci li ñu dogaloon te jëf ko. Da doon séentu nguuru Yàlla.

⁴⁸Og alt folket som var kommet sammen for å se dette syn, slo sig for sitt bryst og vendte tilbake da de så hvad som skjedde.

⁵² Mu dem ca Pilaat, laaj ko néewu Yeesu.

⁴⁹Men alle hans kjenninger og de kvinner som hadde fulgt ham fra Galilea, stod langt borte og så dette.

⁵³ Gannaaw loolu mu wàcce ko ca bant ba, laxas ko ci càngaay, dugal ko cib bàmmeel bu ñu yett ciw doj te musuñu caa def kenn.

⁵⁰Og se, det var en mann ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og rettferdig mann -

⁵⁴ Fekk bésu Waajal la woon, te bésu noflaay baa ngi doon tàmbali.

⁵¹han hadde ikke samtykket i deres råd og gjerning - fra den jødiske by Arimatea, og han ventet på Guds rike;

⁵⁵ Jigéen ña gungee woon Yeesu Galile, ànd ak Yuusufa, gis bàmmeel ba ak na ñu ca dence néewu Yeesu ba.

⁵²han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme,

⁵⁶ Noonu ñu dellu defari cuuraay ak latkoloñ ngir néew ba. Ca bésu noflaay ba ñu noppalu, ni ko yoon wi santaanee.

⁵³og han tok det ned og svøpte det i fint linklæde, og la det i en grav som var hugget i klippen, og som aldri nogen hadde ligget i.

⁵⁴Det var beredelses-dagen, og sabbaten stundet til.

⁵⁵Men nogen kvinner som var kommet med ham fra Galilea, fulgte med, og de så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt.

⁵⁶Så vendte de tilbake og tilberedte velluktende urter og salver, og sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.