¹安慰人的反叫人愁煩約伯回答說：

¹Da tok Job til orde og sa:

²“像這樣的話，我聽了很多；你們都是叫人愁煩的安慰者。

²Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

³虛空的言語，有窮盡嗎？或有甚麼惹你答個不休的呢？

³Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

⁴你們若處在我的景況，我也能像你們那樣說話，我也能砌辭攻擊你們，並且能向你們搖頭。

⁴Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

⁵我能用口鼓勵你們，我嘴唇的安慰，能緩和你們的痛苦。

⁵jeg kunde styrke eder med min munn*, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte. / {* d.e. med tomme ord.}

⁶力陳他的痛苦我若說話，痛苦仍不消解，我若閉口不說，痛苦也不離開我。

⁶Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

⁷現在　神使我困倦，‘你蹂躪了我的全家，

⁷Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

⁸又把我捆綁起來。’這就作為證據；我身體的枯瘦也當面作證反對我。

⁸Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

⁹他的怒氣撕裂我，攻擊我；他向我咬牙切齒，我的敵人以銳利的眼光看著我。

⁹Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

¹⁰他們向我大大張嘴，以蔑視的態度打我的臉頰，聯合一起攻擊我。

¹⁰De* spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig. / {* mine fiender, JBS 16, 11.}

¹¹　神把我交給不義的人，把我丟在惡人的手中。

¹¹Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

¹²我本來安逸，他卻把我壓碎；掐著我的頸項，把我摔碎；又把我當作他的箭靶。

¹²Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

¹³他的弓箭手四面包圍我，他剖開我的腰子，全不顧惜，把我的膽傾倒在地上。

¹³Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

¹⁴他把我破傷，在破口上又加破傷，如勇士一般向我直衝。

¹⁴Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

¹⁵我把麻布縫在我的皮膚上，把我的角插入塵土中。

¹⁵Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet*; / {* d.e. opgitt min makt og høihet.}

¹⁶我的臉因哭泣而發紅，在我的眼皮上滿是黑影。

¹⁶mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

¹⁷然而在我的手中沒有強暴，我的禱告也是清潔的。

¹⁷Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

¹⁸向　神哭訴地啊，不要遮蓋我的血；不要讓我的哀求有停留的地方。

¹⁸Å jord, dekk ikke mitt blod*, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser! / {* JES 26, 21. 1MO 4, 10.}

¹⁹現今，在天上有我的見證，在高天之上，有我的證人。

¹⁹Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

²⁰譏笑我的，就是我的朋友，我的眼向　神流淚。

²⁰Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

²¹但願人可以為人與　神分辯，正如世人為朋友辯白一樣。

²¹at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

²²因為我的年數將盡，我快要走上那條一去不返的路。”

²²for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.