¹約伯的反駁約伯回答說：

¹Da tok Job til orde og sa:

²“你們要細聽我的言語，這就算是你們給我的安慰。

²Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!

³請原諒我，我又要說話了，說完以後，就任憑你們嘲笑吧！

³Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.

⁴我豈是抱怨的人呢？我的心為甚麼不能忍耐呢？

⁴Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?

⁵你們注視我，驚訝吧，用手掩口吧。

⁵Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!

⁶我每逢想起，就驚惶，渾身戰抖。

⁶Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.

⁷惡人反得福樂惡人為甚麼總可以存活，活到老，而且財勢強大？

⁷Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?

⁸他們的後裔在他們面前堅定，他們眼見自己的子孫在他們周圍立定。

⁸De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.

⁹他們的家宅平安無懼，　神的刑杖也不加在他們身上。

⁹Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.

¹⁰他們的公牛交配而不落種，他們的母牛下犢而不掉胎，

¹⁰Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.

¹¹他們叫小孩子出去多如羊群，他們的年輕人四處跳躍；

¹¹De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.

¹²他們跟著琴鼓高歌，又因著簫的聲音歡樂。

¹²De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.

¹³他們幸福度過他們的日子，一剎那間下陰間，毫無病痛。

¹³De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.

¹⁴然而他們對　神說：‘離開我們吧，我們不願意曉得你的道路。

¹⁴Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.

¹⁵全能者是誰，竟要我們服事他呢？我們若向他懇求，有甚麼益處呢？’

¹⁵Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?

¹⁶他們的福樂豈不是掌握在他們的手中？惡人的謀算離我很遠。

¹⁶Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker. / {* vil I si.} / {** Her begynner Jobs svar.}

¹⁷惡人的燈何嘗熄滅？災難何嘗臨到他們身上？神何嘗在忿怒中把痛苦分給他們！

¹⁷Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?

¹⁸他們何嘗像風前的乾草，何嘗像暴風颳去的糠秕？

¹⁸Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?

¹⁹你們說：‘　神為惡人的兒女積蓄罪孽’，我卻說：‘　神報應他本人，好叫他自己明白。’

¹⁹Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det. / {* vil I si.} / {** Dette er Jobs svar.}

²⁰願他親眼看見自己敗落，願他喝全能者的烈怒。

²⁰Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.

²¹他的歲月既然斷絕，他還會看顧自己身後的家嗎？

²¹For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?

²²　神既然審判那些在高位的，誰能把甚麼知識教給他呢？

²²Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste*? / {* d.e. englene.}

²³有人到死的時候仍然氣力充足，享盡平靜與安逸；

²³Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;

²⁴他的奶桶充滿鮮奶，他的骨髓滋潤。

²⁴hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.

²⁵有人到死的時候心裡痛苦，一生未嘗美食；

²⁵Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.

²⁶他們都一起躺在塵土中，蟲子爬滿他們身上。

²⁶Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.

²⁷我知道你們的心思，與你們惡待我的計謀。

²⁷Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;

²⁸你們問：‘霸王的房屋在哪裡？惡人住過的帳棚在哪裡？’

²⁸for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?

²⁹你們沒有問問過路的人嗎？不承認他們所提的證據嗎？

²⁹Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,

³⁰就是惡人在災難的日子得存留，在　神發怒的時候得逃脫。

³⁰at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.

³¹他所行的，有誰敢當面指責他呢？他所作的，有誰能報應他呢？

³¹Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?

³²然而他被人抬到墳墓裡，並且有人看守他的墓地。

³²Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.

³³他以谷中的土塊為甘甜，所有的人跟在他後面，走在他前面的不計其數。

³³Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.

³⁴你們的回話既然只存虛假，怎樣徒然安慰我呢？”

³⁴Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.