¹約伯尋不見　神約伯回答說：

¹Da tok Job til orde og sa:

²“直到今日我還有苦情要申訴，我雖然歎息，他的手仍然沉重。

²Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk*. / {* d.e. jeg søker dog å dempe min klage.}

³但願我知道怎樣能尋見　神，能到他的臺前來。

³Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!

⁴好讓我在他面前呈上我的案件，滿口辯論向他申訴；

⁴Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.

⁵知道他要回答我的話，明白他對我說甚麼。

⁵Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.

⁶他會以大能與我相爭嗎？必不會這樣，他必關懷我。

⁶Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?

⁷在他那裡正直人可以與他彼此辯論，這樣，我就必永遠擺脫那審判我的。

⁷Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.

⁸可是我往前走，他不在那裡；我若往後退，我也不能見他。

⁸Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;

⁹他在左邊行事，我卻見不到；他在右邊隱藏，我卻看不見。

⁹er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.

¹⁰可是他知道我所行的道路，他試煉我以後，我必像精金出現。

¹⁰For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.

¹¹自言未曾背道我的腳緊隨他的腳步，我謹守他的道，並不偏離。

¹¹Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.

¹²他嘴唇的命令我沒有離棄，我珍藏他口中的言語在我的懷裡，勝過我需用的飲食。

¹²Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov* aktet jeg på hans munns ord. / {* RMR 7, 23.}

¹³但是他既已定意，誰能使他轉意呢？他心裡所願的，就行出來。

¹³Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.

¹⁴他為我所定的，他必成全，這類的事情，他還有許多。

¹⁴For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.

¹⁵因此我在他面前驚惶，一想到這事，我就懼怕他。

¹⁵Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det*, så bever jeg for ham. / {* JBS 23, 14.}

¹⁶　神使我心裡膽怯，全能者使我驚惶，

¹⁶Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,

¹⁷因為我在黑暗面前並沒有被消滅，也不怕幽暗遮蓋著我的臉。”

¹⁷fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.