1約伯咒詛自己的生日後來，約伯開口咒詛自己的生日。
1Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.
2約伯說：
2Job tok til orde og sa:
3“願我生的那日泯滅，人說懷男胎的那夜滅沒。
3Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!
4願那日變成黑暗，願 神不從上面眷顧，願光明不照耀在其上。
4Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!
5願黑暗與死蔭索討那日，願密雲停留在上面，願白天的昏黑驚嚇它。
5Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!
6願那夜被幽暗奪去，不讓它連在平日之中，列入月數之內。
6Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!
7願那夜沒有生育，也沒有歡樂的聲音。
7Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!
8那些咒詛日子、善於惹動海怪的，願他們咒詛那夜。
8Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!
9願那夜黎明的星星變成黑暗，願那夜等候發光卻不亮，見不到清晨的曙光。
9Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -
10因為那夜沒有把我母胎的門關閉，也沒有把苦難隱藏，使我看不見。
10fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
11切願夭折我為甚麼不一離母胎就死去？我為甚麼不一出母腹就斷氣？
11Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
12為甚麼有膝承接我？為甚麼有乳哺養我？
12Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
13不然，我早已躺下安息，
13For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
14與世上那些為自己建造陵墓的君王和謀士同睡，
14sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
15或與那些擁有黃金，房屋裝滿銀子的王侯同眠。
15eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
16我為甚麼不像暗中流產的胎，未見天日的嬰孩，歸於無有呢？
16eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
17在那裡，惡人止息攪擾，筋疲力盡的得安息；
17Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
18被囚的同享安寧；聽不見督工的聲音；
18Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
19老少尊卑都在那裡，奴僕脫離主人的轄制。
19Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.
20厭惡生存為甚麼有光明賜給勞碌的人，有生命賜給苦命的人呢？
20Hvorfor gir han* den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte, / {* Gud.}
21他們想死卻死不了，找死勝於找寶藏；
21dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,
22他們找到墳墓就高興，非常歡喜快樂。
22dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -
23為甚麼有生命賜給前途茫茫，又被 神四面圍困的人呢？
23til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?
24我以歎息代替食物，我唉哼的聲音如水湧出。
24For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.
25我所懼怕的臨到我，我所驚恐的向我而來。
25For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.
26我不得安逸，不得安靜，也不得安息，卻有攪擾來到。”
26Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.