1悲歎現在的處境“但現在年紀比我小的人都笑我；我不容許他們的父親與我羊群的犬隻為伴。
1Men nu ler de av mig, de som er yngre av år enn jeg, hvis fedre jeg aktet så ringe at jeg ikke vilde sette dem blandt mine fehunder.
2他們的氣力已經衰退了，他們兩手的力量對我有甚麼益處呢？
2Hvad hjelp kunde jeg også ha av dem, de som har mistet all manndomskraft?
3他們因窮乏與飢餓而消瘦，在黑夜荒廢與荒涼之地咀嚼曠野的乾草；
3De er uttæret av nød og sult; de gnager på den tørre mo, som allerede igår var ørk og øde;
4他們在草叢中採摘鹹草，以羅騰樹根作食物。
4de plukker melde innunder buskene, og gyvelbuskens røtter er deres brød.
5他們從人群中被趕出去，人追喊他們如追喊賊一樣，
5Fra menneskenes samfund jages de ut; folk roper efter dem som efter tyver.
6以致他們住在驚嚇谷之中，在地洞和巖穴之間；
6I fryktelige kløfter må de bo, i huler i jord og berg.
7他們在草叢中間喊叫，在雜草之下集合起來。
7Mellem buskene skriker de, i neslekratt samler de sig,
8他們都是愚頑人、下流人的子孫，被人鞭打逐出境外。
8barn av dårer og æreløse folk, pisket ut av landet.
9現在他們以我為歌曲，我竟成了他們的笑柄。
9Og nu er jeg blitt til en spottesang og et ordsprog for dem.
10他們厭惡我，遠遠地離開我，又不住吐唾沫在我臉上，
10De avskyr mig, holder sig langt borte fra mig, og mitt ansikt sparer de ikke for spytt;
11因為 神把我的弓弦鬆開，叫我受苦，他們就在我面前任意妄為。
11for de har løst sine tøiler og ydmyket mig, og bislet har de kastet av for mine øine.
12一窩暴民在我右邊興起，推開我的腳，築起災難的路攻擊我。
12Ved min høire side reiser deres yngel sig; mine føtter støter de bort og legger sine ulykkesveier mot mig.
13他們拆毀了我的路，沒有別人的幫助也能毀滅我；
13De bryter op min sti, de gjør hvad de kan for å ødelegge mig, de som selv ingen hjelper har.
14他們闖進來如闖大破口，在廢墟之中輥過來，
14Som gjennem en vid revne kommer de; gjennem nedstyrtende murer velter de sig frem.
15驚駭臨到我的身上，驅逐我的尊嚴如風吹一般，我的好景像雲一樣過去。
15Redsler har vendt sig mot mig, som stormen forfølger de min ære, og som en sky er min velferd faret bort.
16訴說 神不聽他的呼求現在我的心傷慟有如倒了出來，苦難的日子把我抓住。
16Og nu utøser min sjel sig i mig; trengsels dager holder mig fast.
17夜間痛苦刺透我的骨頭，疼痛不止，不住地咀嚼我。
17Natten gjennemborer mine ben, så de faller av, og min verk og pine hviler ikke.
18我的衣服因 神的大力變了形，他的大力如外衣的領口把我束緊。
18Ved Guds store kraft er det blitt slik med mig at min klædning ikke er til å kjenne igjen; den henger tett omkring mig som kraven på min underkjortel.
19 神把我扔在泥中，我就像塵土和爐灰一般。
19Han har kastet mig ut i skarnet, så jeg er blitt lik støv og aske.
20 神啊！我向你呼求，你卻不應允我，我站起來，你也不理我。
20Jeg skriker til dig, men du svarer mig ikke; jeg står der, og du bare ser på mig.
21你變成待我殘忍，用你大能的手迫害我，
21Du er blitt grusom mot mig, med din sterke hånd forfølger du mig.
22你把我提到風中，使我被風颳去，使我在暴風中消散。
22Du løfter mig op i stormen, du lar mig fare avsted, og du lar mig forgå i dens brak;
23我知道你必使我歸回死地，歸到那為眾生所定的陰宅。
23for jeg vet at du fører mig til døden, til den bolig hvor alt levende samles.
24然而人跌倒，怎會不伸手？人遇災禍，怎會不呼救呢？
24Dog, rekker ikke mennesket ut sin hånd når alt synker i grus? Skriker han ikke om hjelp når han er kommet i ulykke?
25內心的迷惘與痛苦艱難過日的，我不是為他哀哭；貧窮的，我不是為他憂愁嗎？
25Gråt jeg ikke selv over den som hadde hårde dager? Sørget ikke min sjel over den fattige?
26我希望得福樂，災禍就來了；我等候光明，幽暗就到了。
26For jeg ventet godt, men det kom ondt; jeg håpet på lys, men det kom mørke.
27我的心腸沸騰、不安，痛苦的日子臨到我。
27Mine innvoller koker og er ikke stille; trengsels dager er kommet over mig.
28我四處行走，全身發黑，並不是因為日曬；我在會中站著呼求。
28Sort går jeg omkring, men ikke av solens hete; midt iblandt folk reiser jeg mig og roper om hjelp.
29我與野狗為兄弟，又與鴕鳥作同伴。
29Jeg er blitt en bror av sjakaler og en stallbror av strutser.
30我的皮膚發黑脫落，我的骨頭因熱發燒，
30Min hud er sort og faller av mig, og mine ben er brent av hete.
31所以我的琴音變為哀音，我的簫聲變為哭聲。”
31Og min citar er blitt til sorg, og min fløite til gråt og klage.