¹約伯自述苦況於是約伯回答說：

¹Da tok Job til orde og sa:

²“但願稱稱我的煩惱，把我的災害一起放在天平上。

²Gid min gremmelse blev veid, og min ulykke samtidig lagt på vekten!

³現在這些都比海沙更重，所以我冒失發言。

³For nu er den tyngre enn havets sand; derfor var mine ord tankeløse.

⁴因為全能者的箭射中我，我的靈喝盡了箭的毒液，　神的驚嚇排陣攻擊我。

⁴For den Allmektiges piler sitter i mig, og min ånd drikker deres gift; Guds redsler stiller sig op imot mig.

⁵野驢有草料還會哀鳴嗎？牛有飼料還會窮叫嗎？

⁵Skriker vel et villesel midt i det grønne gress? Eller brøler en okse foran sitt fôr?

⁶淡而無鹽的食物有甚麼好吃呢？蛋白有甚麼味道呢？

⁶Hvem vil ete det som det ingen smak er i, uten salt? Eller er det smak i eggehvite?

⁷這些使我惡心的食物，我必不肯嘗。

⁷Det byr mig imot å røre ved det*; det er for mig som utskjemt mat. / {* d.e. ved mine lidelser.}

⁸切願被　神剪除但願我得著我所祈求的，願　神賜我所盼望的。

⁸Gid min bønn måtte bli hørt, og Gud vilde opfylle mitt håp!

⁹願他樂意把我壓碎，願他放手把我剪除。

⁹Og måtte det behage Gud å knuse mig, å slippe løs sin hånd og avskjære min livstråd!

¹⁰這樣，我們得安慰，在痛苦之中我還可以歡躍，因為我沒有否認那聖者的言語。

¹⁰Da hadde jeg ennu en trøst, og jeg skulde springe av glede midt i den skånselløse smerte; for jeg har ikke fornektet den Helliges ord.

¹¹我有甚麼力量使我能等候呢？我的結局是甚麼好叫我忍耐呢？

¹¹Hvad kraft har jeg, så jeg kunde holde ut, og hvad blir enden med mig, så jeg kunde være tålmodig?

¹²我的氣力是石頭一樣嗎？我的肉身是銅的嗎？

¹²Er da min kraft som stenens kraft? Eller er mitt kjøtt av kobber?

¹³我裡面不是無能自助嗎？見識不是離我而去嗎？

¹³Er jeg da ikke aldeles hjelpeløs? Er ikke all utsikt til frelse fratatt mig?

¹⁴責友缺乏愛心朋友應該憐憫灰心的人，因為他捨棄了對全能者的敬畏。

¹⁴Den ulykkelige burde møte kjærlighet hos sin venn, selv om han opgir frykten for den Allmektige.

¹⁵我的兄弟詭詐像乾涸的溪流，又像流乾的溪水；

¹⁵Men mine brødre har sviktet som en bekk, som strømmer hvis vann skyller over,

¹⁶水流因冰塊融化而混濁，有雪隱藏在其中。

¹⁶som er grumset av is, og som det skjuler sig sne i;

¹⁷天氣一暖溪水就消失，氣候一熱就乾涸。

¹⁷men på den tid de treffes av solens glød, tørkes de ut; når det blir hett, svinner de bort.

¹⁸商隊順溪而行，結果偏離原道，走到荒野之地而死亡。

¹⁸Karavaner som er på veien til dem, bøier av; de drar op i ørkenen og omkommer.

¹⁹提瑪的商隊瞻望溪水，示巴的客旅等候水流。

¹⁹Temas karavaner speidet efter dem, Sjebas reisefølger satte sitt håp til dem;

²⁰他們失望，因為所盼望的落了空；他們到達那裡就灰心。

²⁰de blev til skamme, fordi de stolte på dem; de kom dit og blev skuffet.

²¹現在你們就是這樣，看見我的災難就害怕。

²¹Således er I nu blitt til intet; I ser ulykken og blir redde.

²²難道我說過‘請供給我’，或說‘取你們的財物餽贈我’嗎？

²²Har jeg vel bedt eder at I skulde gi mig noget eller bruke noget av eders gods til beste for mig,

²³或我說過‘救我脫離敵人的手’，或說‘贖我脫離強暴人的手’嗎？

²³at I skulde frelse mig av fiendens hånd og løskjøpe mig fra voldsmenn?

²⁴勸友說話公平請指教，我就默不作聲；請指示，我有甚麼過錯。

²⁴Lær mig, så skal jeg tie, og vis mig hvori jeg har faret vill!

²⁵正直的言語多麼有力！但你們的責備究竟責備甚麼呢？

²⁵Hvor kraftige er ikke rettsindige ord! Men hvad gagn er det i en refselse fra eder?

²⁶絕望人的話不過是風，你們還想批判嗎？

²⁶Tenker I på å refse ord? Ord av en fortvilet mann hører jo vinden til.

²⁷你們竟抽籤得孤兒，拿朋友當貨物。

²⁷Endog om en farløs kunde I kaste lodd og kjøpslå om eders venn.

²⁸現在請你們看看我，我絕不當你們的面撒謊。

²⁸Men gjør nu så vel å se på mig! Skulde jeg vel ville lyve eder midt op i ansiktet?

²⁹請轉意，不要不公道；請再轉意，我還有道理在。

²⁹Vend om, la det ikke skje urett! Vend om, jeg har ennu rett i dette.

³⁰我的舌上有不義嗎？我的口不能辨別災害嗎？”

³⁰Er det urett på min tunge, eller skulde min gane ikke merke hvad som er ondt?