¹大衛的詩。耶和華我的磐石是應當稱頌的。他教導我的手作戰，訓練我的指頭打仗。（本節在《馬索拉抄本》包括細字標題）

¹Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,

²他是我慈愛的　神、我的堡壘、我的高臺、我的救主、我的盾牌、我所投靠的，他使我的人民服在我以下。

²min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.

³耶和華啊！人算甚麼，你竟關懷他，世人算甚麼，你竟眷念他。

³Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!

⁴人不過像一口氣，他的年日仿佛影子消逝。

⁴Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.

⁵耶和華啊！求你使天下垂，親自降臨；求你觸摸群山，使山冒煙。

⁵Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!

⁶求你發出閃電，使仇敵四散；求你射出你的箭，使他們潰亂。

⁶La lynet lyne og spred dem*, send dine piler og skrem dem! / {* fiendene.}

⁷求你從高天伸手救拔我，從大水之中，從外族人的手裡拯救我。

⁷Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,

⁸他們的口說虛謊的話，他們舉起右手起假誓。

⁸de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.

⁹　神啊！我要向你唱新歌，我要用十弦琴向你歌唱。

⁹Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,

¹⁰你是那使君王得勝的，是那救拔你（“你”原文作“他”）僕人大衛脫離殺人的刀的。

¹⁰du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.

¹¹求你救拔我，從外族人的手裡拯救我；他們的口說虛謊的話，他們舉起右手起假誓。

¹¹Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,

¹²願我們的兒子，在幼年時都像旺盛的樹木；願我們的女兒如同殿四角的柱子，為建造殿宇而鑿成的。

¹²forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,

¹³願我們的倉庫滿溢，各種糧食不缺；願我們牧場上的羊群，孳生千萬。

¹³forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,

¹⁴願我們的牛群滿馱貨物；城牆沒有缺口，沒有人出去爭戰（“願我們……出去爭戰”或譯：“願我們的牛群多生多養，沒有流產，沒有死掉”），在我們的街上也沒有呼叫的聲音。

¹⁴at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.

¹⁵得享這樣景況的人民，是有福的，有耶和華作他們　神的，這人是有福的。

¹⁵Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.