1亞薩的詩。 神實在善待以色列，善待那些內心清潔的人。（本節在《馬索拉抄本》包括細字標題）
1En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.
2至於我，我的腳幾乎滑跌，我（“我”原文作“我的腳步”）險些跌倒。
2Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.
3我看見惡人興隆，我就嫉妒狂傲的人。
3For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.
4他們沒有痛苦，他們的身體又健康又肥壯（本節原文作“他們到死都沒有痛苦，他們的身體肥壯”）。
4For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.
5他們沒有一般人所受的苦難，也不像普通人一樣遭遇災害。
5De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.
6所以，驕傲像鍊子戴在他們的頸項上，強暴好像衣裳穿在他們的身上。
6Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.
7他們的罪孽是出於麻木的心（“他們的罪孽是出於麻木的心”按照《馬索拉抄本》應作“他們的眼睛因體胖而凸出”；現參照《七十士譯本》翻譯），他們心裡的惡念氾濫。
7Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.
8他們譏笑人，懷著惡意說欺壓人的話，他們說話自高。
8De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.
9他們用口褻瀆上天，他們用舌頭毀謗全地。
9De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.
10因此他的人民歸回那裡去，並且喝光了大量的水。
10Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig*. / {* d.e. de nyter stor lykke.}
11他們說：“ 神怎會曉得？至高者有知識嗎？”
11Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?
12看這些惡人，他們常享安逸，財富卻增加。
12Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.
13我謹守我心純潔實在徒然；我洗手表明清白也是枉然。
13Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;
14因為我終日受傷害，每天早晨受懲罰。
14jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.
15如果我心裡說：“我要說這樣的話”，我就是對你這一代的眾兒女不忠了。
15Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således*, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt. / {* SLM 73, 13. 14.}
16我思想要明白這事，我就看為煩惱；
16Og jeg tenkte efter for å forstå dette*; det var en plage i mine øine / {* SLM 73, 3-14.}
17直到我進了 神的聖所，才明白他們的結局。
17- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.
18你實在把他們安放在滑地，使他們倒下、滅亡。
18Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.
19他們忽然間成了多麼荒涼，被突然的驚恐完全消滅。
19Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.
20人睡醒了怎樣看夢，主啊！你睡醒了，也要照樣輕看他們（“他們”原文作“他們的影像”）。
20Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.
21我心中酸苦，我肺腑刺痛的時候，
21Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,
22我是愚昧無知的；我在你面前就像畜類一般。
22da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.
23但是，我仍常與你同在；你緊握著我的右手。
23Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.
24你要以你的訓言引領我，以後還要接我到榮耀裡去。
24Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.
25除你以外，在天上，我還有誰呢？除你以外，在地上，我也無所愛慕。
25Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.
26我的肉身和我的內心雖然漸漸衰弱， 神卻永遠是我心裡的磐石，是我的業分。
26Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.
27看哪！遠離你的，必定滅亡；凡是對你不貞的，你都要滅絕。
27For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor*. / {* d.e. i utroskap bryter pakten med dig.}
28對我來說，親近 神是美好的，我以主耶和華為我的避難所；我要述說你的一切作為。
28Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.