¹琐法首次发言，责约伯自义

¹Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

²“这许多的话怎可不回答，多嘴多舌的人怎能算为义呢？

²"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

³你胡言乱语可使人不作声吗？你嘲笑的时候，无人责备吗？

³Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

⁴你说：‘我的道理纯全，我在你眼前洁净。’

⁴Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

⁵但愿　神说话，愿他开口跟你说话，

⁵Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

⁶把智慧的奥秘向你显明，因为真的智慧有两面。你当知道　神已忘记了你一部分的罪孽。

⁶kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

⁷　神洞悉人的罪　神高深莫测之事你怎能查出呢？全能者的终极你怎能洞悉呢？

⁷Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

⁸他的智慧高于诸天，你能作什么呢？比阴间还深，你怎能识透？

⁸Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

⁹他的智慧比地长，比海宽。

⁹Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

¹⁰他若过来把人囚禁，召人受审，谁能阻止他呢？

¹⁰Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

¹¹因为他认识虚谎的人，他看见欺诈，怎能不鉴察？

¹¹Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

¹²虚妄的人悟出慧心，就像野驴生子为人。

¹²så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

¹³劝约伯悔改离罪你若心里归向他，又向他伸手祷告；

¹³Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

¹⁴你若远远地除掉你手里的欺诈，不让不义居在你的帐棚里；

¹⁴hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

¹⁵那么你必仰面，毫无愧色；你也必坚定稳妥，无所惧怕。

¹⁵ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

¹⁶你必忘记你的苦楚，回忆好像逝去的流水，

¹⁶ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

¹⁷你们的人生必明亮如正午，虽然黑暗仍像早晨。

¹⁷dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

¹⁸因为有指望，你必安稳，你必四处巡查，安然睡觉。

¹⁸Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

¹⁹你躺卧，不受惊吓，必有很多人求你的情面。

¹⁹du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

²⁰但恶人的眼目必昏花，逃亡之路也必断绝，他们的指望就是最后的一口气。”

²⁰Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!