1安慰人的反叫人愁烦
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“像这样的话，我听了很多；你们都是叫人愁烦的安慰者。
2"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3虚空的言语，有穷尽吗？或有什么惹你答个不休的呢？
3Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4你们若处在我的景况，我也能像你们那样说话，我也能砌辞攻击你们，并且能向你们摇头。
4Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5我能用口鼓励你们，我嘴唇的安慰，能缓和你们的痛苦。
5styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6力陈他的痛苦我若说话，痛苦仍不消解，我若闭口不说，痛苦也不离开我。
6Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7现在 神使我困倦，‘你蹂躏了我的全家，
7Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8又把我捆绑起来。’这就作为证据；我身体的枯瘦也当面作证反对我。
8at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9他的怒气撕裂我，攻击我；他向我咬牙切齿，我的敌人以锐利的眼光看着我。
9Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10他们向我大大张嘴，以蔑视的态度打我的脸颊，联合一起攻击我。
10de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 神把我交给不义的人，把我丢在恶人的手中。
11Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12我本来安逸，他却把我压碎；掐着我的颈项，把我摔碎；又把我当作他的箭靶。
12Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13他的弓箭手四面包围我，他剖开我的腰子，全不顾惜，把我的胆倾倒在地上。
13hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14他把我破伤，在破口上又加破伤，如勇士一般向我直冲。
14Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15我把麻布缝在我的皮肤上，把我的角插入尘土中。
15Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16我的脸因哭泣而发红，在我的眼皮上满是黑影。
16mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17然而在我的手中没有强暴，我的祷告也是清洁的。
17skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18向 神哭诉地啊，不要遮盖我的血；不要让我的哀求有停留的地方。
18Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19现今，在天上有我的见证，在高天之上，有我的证人。
19Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20讥笑我的，就是我的朋友，我的眼向 神流泪。
20gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21但愿人可以为人与 神分辩，正如世人为朋友辩白一样。
21at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22因为我的年数将尽，我快要走上那条一去不返的路。”
22Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.