¹约伯力言自己行义不渝

¹Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

²“永活的　神夺去我的公理，全能者使我心中痛苦。

²"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

³只要我的生命还在我里面，　神赐我的气息还在我鼻孔里，

³Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

⁴我的嘴唇决不说不义之言，我的舌头也不讲诡诈之语。

⁴skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

⁵我绝对不以你们为是，我到死也不放弃我的纯全；

⁵Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

⁶我坚守我的义决不放松，我一生的日子我的心必不责备我。

⁶Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

⁷愿我的敌人如恶人一般，愿那起来攻击我的像不义的人一样。

⁷Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

⁸不敬虔的人没有指望不敬虔的人被剪除，　神夺去他性命的时候还有什么指望呢？

⁸Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

⁹患难临到他身上的时候，　神会垂听他的哀求吗？

⁹Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

¹⁰他以全能者为乐，时时求告　神吗？

¹⁰Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

¹¹我借　神的能力教导你们，我不向你们隐瞒全能者的事。

¹¹Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

¹²你们都亲自见过，你们为什么成了这么虚妄呢？

¹²se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

¹³这是恶人从　神所得的分，强暴的人从全能者所得的业。

¹³Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

¹⁴即使他的儿女增多，还是被刀剑所杀，他的子孙也必永不得饱食；

¹⁴Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

¹⁵他的遗族在死人中埋葬，他的寡妇也都不哀哭。

¹⁵de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

¹⁶他虽然堆积银子如尘沙，预备衣服如泥土，

¹⁶Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

¹⁷他尽管预备，义人却要穿上；他的银子，无辜的人也要瓜分。

¹⁷han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

¹⁸他建造房屋如蜘蛛结网，又如守望者所搭的棚。

¹⁸han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

¹⁹他虽然躺下的时候富有，却不再这样；他一张开双眼，财富就不在了。

¹⁹han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

²⁰惊恐必如众水追上他，暴风在夜间把他刮去。

²⁰Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

²¹东风把他吹起，他就消逝；又把他卷起，离开原来的地方。

²¹løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

²²　神射击他，毫不留情，他甚愿快快逃脱　神的手。

²²Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

²³有人向他拍掌，发嘶声赶他离开原来的地方。”

²³man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!