¹约伯缅怀过往的幸福

¹Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

²“但愿我的景况像以前的岁月，像　神保守我的日子。

²Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

³那时他的灯照在我的头上，我靠着他的光行过黑暗。

³da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

⁴但愿我仍然活在年轻力壮的日子，那时　神在我的帐棚里与我亲密。

⁴som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

⁵全能者仍然与我同在，我的孩子都环绕我。

⁵da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

⁶我用油洗脚，磐石为我出油成河。

⁶da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

⁷我出到城门那里去，在广场上预备我的座位。

⁷da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

⁸年轻人看见我，就回避，年老的也起身站立。

⁸Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

⁹王子都停止说话，并且用手掩口。

⁹Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

¹⁰众领袖都不敢作声，他们的舌头紧贴上颚。

¹⁰Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

¹¹耳朵听见我的，就称我有福。眼睛看见我的，就作证称赞我。

¹¹Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

¹²因为我救了呼救的穷人，和无人帮助的孤儿。

¹²Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

¹³将要灭亡的，为我祝福；我使寡妇的心欢呼。

¹³den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

¹⁴我以公义作衣服穿上；我的公平好像外袍和冠冕。

¹⁴jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

¹⁵我作了瞎子的眼，瘸子的腿。

¹⁵Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

¹⁶我作过贫穷人的父亲，我查究过我素来不认识的人的案件。

¹⁶jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

¹⁷我打碎了不义的人的牙齿，使捕食的掉下来。

¹⁷den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

¹⁸那时我心里想：‘我必在家中安然去世，我必增添我的日子像沙尘那么多。

¹⁸Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

¹⁹我的根蔓延到水边，露水整夜沾在我的枝上。

¹⁹min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

²⁰我的荣耀在身上常新，我的弓在我手上重新得力。

²⁰min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

²¹大家都聆听我，等候我；静默无声地领受我的指导。

²¹Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

²²我说了话以后，他们就不再说，我的言语像雨露一般滴在他们身上。

²²ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

²³他们等候我像等候雨水，又大大张嘴如切慕春雨。

²³de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

²⁴我向他们微笑，他们也不敢相信；他们珍惜我脸上的光。

²⁴Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

²⁵我为他们选择道路，又坐首位；我像君王住在军队中，又像个安慰悲伤的人。’”

²⁵Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.