¹悲叹现在的处境

¹Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

²他们的气力已经衰退了，他们两手的力量对我有什么益处呢？

²Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

³他们因穷乏与饥饿而消瘦，在黑夜荒废与荒凉之地咀嚼旷野的干草；

³tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

⁴他们在草丛中采摘咸草，以罗腾树根作食物。

⁴og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

⁵他们从人群中被赶出去，人追喊他们如追喊贼一样，

⁵Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

⁶以致他们住在惊吓谷之中，在地洞和岩穴之间；

⁶De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

⁷他们在草丛中间喊叫，在杂草之下集合起来。

⁷De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

⁸他们都是愚顽人、下流人的子孙，被人鞭打逐出境外。

⁸en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

⁹现在他们以我为歌曲，我竟成了他们的笑柄。

⁹Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

¹⁰他们厌恶我，远远地离开我，又不住吐唾沫在我脸上，

¹⁰de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

¹¹因为　神把我的弓弦松开，叫我受苦，他们就在我面前任意妄为。

¹¹Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

¹²一窝暴民在我右边兴起，推开我的脚，筑起灾难的路攻击我。

¹²Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

¹³他们拆毁了我的路，没有别人的帮助也能毁灭我；

¹³min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

¹⁴他们闯进来如闯大破口，在废墟之中辊过来，

¹⁴de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

¹⁵惊骇临到我的身上，驱逐我的尊严如风吹一般，我的好景像云一样过去。

¹⁵Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

¹⁶诉说　神不听他的呼求现在我的心伤恸有如倒了出来，苦难的日子把我抓住。

¹⁶Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

¹⁷夜间痛苦刺透我的骨头，疼痛不止，不住地咀嚼我。

¹⁷Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

¹⁸我的衣服因　神的大力变了形，他的大力如外衣的领口把我束紧。

¹⁸Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

¹⁹　神把我扔在泥中，我就像尘土和炉灰一般。

¹⁹Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

²⁰　神啊！我向你呼求，你却不应允我，我站起来，你也不理我。

²⁰Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

²¹你变成待我残忍，用你大能的手迫害我，

²¹grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

²²你把我提到风中，使我被风刮去，使我在暴风中消散。

²²Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

²³我知道你必使我归回死地，归到那为众生所定的阴宅。

²³thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

²⁴然而人跌倒，怎会不伸手？人遇灾祸，怎会不呼救呢？

²⁴Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

²⁵内心的迷惘与痛苦艰难过日的，我不是为他哀哭；贫穷的，我不是为他忧愁吗？

²⁵Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

²⁶我希望得福乐，灾祸就来了；我等候光明，幽暗就到了。

²⁶Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

²⁷我的心肠沸腾、不安，痛苦的日子临到我。

²⁷ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

²⁸我四处行走，全身发黑，并不是因为日晒；我在会中站着呼求。

²⁸trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

²⁹我与野狗为兄弟，又与鸵鸟作同伴。

²⁹Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

³⁰我的皮肤发黑脱落，我的骨头因热发烧，

³⁰Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

³¹所以我的琴音变为哀音，我的箫声变为哭声。”

³¹min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!