1人生在世多有愁苦
1Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2正如仆人切慕暮影，又像雇工盼望工价。
2Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3照样，我有空虚的岁月，也有劳苦的黑夜为我派定。
3så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4我躺下的时候，就说：‘我什么时候起来？’然而，长夜漫漫，我辗转反侧，直到黎明。
4Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5我的肉体以虫子和土块为衣裳，我的皮肤裂开又流脓。
5Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6我过的日子比梭还要快，在毫无盼望之中而结束。
6Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7求你记念我的性命不过是一口气，我的眼必不再看见福乐。
7Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8看我的，他的眼再也看不到我，你的眼要看我，我已经不在了。
8Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
9云彩怎样消散逝去，照样，人下阴间也不再上来。
9Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,
10他不再回自己的家，故乡再也不认识他。
10han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11因此，我不再禁止我的口，我要说出灵里的忧愁，倾诉心中的痛苦。
11Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12埋怨 神待他过严我岂是洋海或是海怪，你竟然设守卫防备我？
12Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13我若说：‘我的床必安慰我，我的榻必减轻我的苦情’，
13Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14你就用梦惊扰我，又用异象惊吓我，
14da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15以致我宁可窒息而死，也不肯保留我这一身的骨头。
15så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16我厌恶自己，不愿永远活下去。任凭我吧，因为我的日子都是空虚的。
16Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17人算什么，你竟看他为大，又把他放在心上；
17Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18每天早晨你都鉴察他，每时每刻你也试验他。
18hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19你到什么时候才转眼不看我，任凭我咽下唾沫呢？
19Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20鉴察世人的主啊！我若犯了罪，跟你有什么关系呢？你为什么把我当作箭靶，使我以自己为重担呢？
20Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21你为什么不赦免我的过犯，除去我的罪孽呢？现在我快要躺卧在尘土中，那时你寻找我，我却不在了。”
21Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!