1 神的智慧与能力
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“我实在知道是这样，但是，人在 神面前怎能算为公义呢？
2"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3人若愿意与他辩论，连千分之一也答不出来。
3Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4他心里有智慧，而且有极大的能力，有谁对他刚硬而平安无事呢？
4Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5他在怒中移山翻冈；山冈却不知道；
5Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6他使大地震动离开本处，大地的柱子就摇撼；
6ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7他吩咐太阳，太阳就不上升，又封闭众星；
7han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8他独自铺开苍天，步行在海浪之上；
8han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9他造北斗与参星，昴星和南方的星座；
9han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10他所行的大事无法测度，所行的奇事不可胜数。
10han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11他行过我身边，我却看不见；他掠过去，我竟不觉察。
11Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12他夺取，谁能拦阻他？谁敢问他：‘你干什么？’
12røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13人受苦难不一定因为罪 神必不抑制他的怒气，海怪拉哈伯的助手都俯伏在他以下。
13Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14何况我呢？我怎敢回答他，措辞与他辩论呢？
14hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15即使我有理，也不敢回答，只向那审判我的求怜悯；
15Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16即使我呼求，他也回答我，我还是不信他会垂听我的声音。
16Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17他用暴风伤害我，无缘无故加添我的创伤。
17han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18他不让我喘一口气，却使我饱尝苦楚。
18ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19若论力量，他多么强大，若论诉讼，他说：‘谁能把我传来？’
19Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20即使我有理，我的口还是定我有罪；即使我完全，我的口还是判我乖谬。
20Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21我虽然完全，却不顾我自己，倒厌恶我的生命。
21Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22所以我说，善恶都是一样，完全人和恶人，他都灭尽。
22Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23灾祸忽然把人杀害的时候，他就必嘲笑无辜人的遭遇。
23Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24全世界交在恶人的手中，他蒙蔽世上审判官的脸，如果不是他，那么是谁呢？
24Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25我的日子过得比信差还快，飞快逝去，不见福乐。
25Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26我的日子消逝有如快船，好像俯冲猛扑食物的鹰。
26gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27我若说：‘我要忘记我的苦情，要除去愁容，面露喜乐。’
27Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28我就惧怕我的一切痛苦，因为我知道你必不以我为无辜。
28må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29我既然被定为有罪，又何必徒然劳苦呢？
29Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30我若用雪水洗净我的身，又用碱水洁净我的手，
30Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31你还是把我扔入坑中，连我的衣服也憎恶我。
31du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32他不像我是个人，使我可以答他，让我们一起对簿公堂。
32Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33我俩之间并没有仲裁者，能够按手在我们双方身上。
33vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34愿他使他的刑杖离开我，愿他可畏的威严不惊吓我，
34Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35我就说话，也不怕他，因为我本身并不是这种人。”
35da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!