1被掳之民向 神的哀求我们曾坐在巴比伦的河畔，在那里我们一想起锡安就哭了。
1Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
2我们把我们的琴挂在那里的柳树上。
2Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
3因为在那里，掳掠我们的人要我们唱歌，苦待我们的人要我们娱乐他们；他们说：“为我们唱一首锡安歌吧！”
3Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"
4我们怎能在异族之地唱耶和华的歌呢？
4Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
5耶路撒冷啊！如果我忘记你，情愿我的右手忘记技巧（“忘记技巧”或译：“枯干”）。
5Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
6如果我不记念你，如果我不高举耶路撒冷超过我最大的喜乐，情愿我的舌头紧贴上膛。
6Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7耶和华啊！求你记念以东人在耶路撒冷遭难的日子所行的，他们说：“拆毁它，拆毁它，直拆到根基。”
7HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
8将要被毁灭的（“将要被毁灭的”有古译本作“毁灭者”）巴比伦城（“城”原文作“女子”）啊！照着你待我们的行为报复你的，那人有福了。
8Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
9抓住你的婴孩摔在磐石上的，那人有福了。
9Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!