¹约伯寻不见　神

¹Da tok Job til orde og sa:

²“直到今日我还有苦情要申诉，我虽然叹息，他的手仍然沉重。

²Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk*. / {* d.e. jeg søker dog å dempe min klage.}

³但愿我知道怎样能寻见　神，能到他的台前来。

³Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!

⁴好让我在他面前呈上我的案件，满口辩论向他申诉；

⁴Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.

⁵知道他要回答我的话，明白他对我说什么。

⁵Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.

⁶他会以大能与我相争吗？必不会这样，他必关怀我。

⁶Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?

⁷在他那里正直人可以与他彼此辩论，这样，我就必永远摆脱那审判我的。

⁷Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.

⁸可是我往前走，他不在那里；我若往后退，我也不能见他。

⁸Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;

⁹他在左边行事，我却见不到；他在右边隐藏，我却看不见。

⁹er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.

¹⁰可是他知道我所行的道路，他试炼我以后，我必像精金出现。

¹⁰For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.

¹¹自言未曾背道我的脚紧随他的脚步，我谨守他的道，并不偏离。

¹¹Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.

¹²他嘴唇的命令我没有离弃，我珍藏他口中的言语在我的怀里，胜过我需用的饮食。

¹²Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov* aktet jeg på hans munns ord. / {* RMR 7, 23.}

¹³但是他既已定意，谁能使他转意呢？他心里所愿的，就行出来。

¹³Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.

¹⁴他为我所定的，他必成全，这类的事情，他还有许多。

¹⁴For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.

¹⁵因此我在他面前惊惶，一想到这事，我就惧怕他。

¹⁵Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det*, så bever jeg for ham. / {* JBS 23, 14.}

¹⁶　神使我心里胆怯，全能者使我惊惶，

¹⁶Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,

¹⁷因为我在黑暗面前并没有被消灭，也不怕幽暗遮盖着我的脸。”

¹⁷fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.