1Elihu also proceeded, and said,
1Og Elihu blev ved og sa:
2Suffer me a little, and I will show thee; For I have yet somewhat to say on God's behalf.
2Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
3I will fetch my knowledge from afar, And will ascribe righteousness to my Maker.
3Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
4For truly my words are not false: One that is perfect in knowledge is with thee.
4For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
5Behold, God is mighty, and despiseth not any: He is mighty in strength of understanding.
5Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
6He preserveth not the life of the wicked, But giveth to the afflicted [their] right.
6Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
7He withdraweth not his eyes from the righteous: But with kings upon the throne He setteth them for ever, and they are exalted.
7Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
8And if they be bound in fetters, And be taken in the cords of afflictions;
8Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
9Then he showeth them their work, And their transgressions, that they have behaved themselves proudly.
9så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
10He openeth also their ear to instruction, And commandeth that they return from iniquity.
10og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
11If they hearken and serve [him], They shall spend their days in prosperity, And their years in pleasures.
11Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
12But if they hearken not, they shall perish by the sword, And they shall die without knowledge.
12Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
13But they that are godless in heart lay up anger: They cry not for help when he bindeth them.
13Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}
14They die in youth, And their life [perisheth] among the unclean.
14De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}
15He delivereth the afflicted by their affliction, And openeth their ear in oppression.
15Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
16Yea, he would have allured thee out of distress Into a broad place, where there is no straitness; And that which is set on thy table would be full of fatness.
16Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
17But thou art full of the judgment of the wicked: Judgment and justice take hold [on thee].
17Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
18For let not wrath stir thee up against chastisements; Neither let the greatness of the ransom turn thee aside.
18La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}
19Will thy cry avail, [that thou be] not in distress, Or all the forces of [thy] strength?
19Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
20Desire not the night, When peoples are cut off in their place.
20Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
21Take heed, regard not iniquity: For this hast thou chosen rather than affliction.
21Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
22Behold, God doeth loftily in his power: Who is a teacher like unto him?
22Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
23Who hath enjoined him his way? Or who can say, Thou hast wrought unrighteousness?
23Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
24Remember that thou magnify his work, Whereof men have sung.
24Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
25All men have looked thereon; Man beholdeth it afar off.
25All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
26Behold, God is great, and we know him not; The number of his years is unsearchable.
26Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
27For he draweth up the drops of water, Which distil in rain from his vapor,
27han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
28Which the skies pour down And drop upon man abundantly.
28fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
29Yea, can any understand the spreadings of the clouds, The thunderings of his pavilion?
29Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}
30Behold, he spreadeth his light around him; And he covereth the bottom of the sea.
30Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}
31For by these he judgeth the peoples; He giveth food in abundance.
31For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
32He covereth his hands with the lightning, And giveth it a charge that it strike the mark.
32Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
33The noise thereof telleth concerning him, The cattle also concerning [the storm] that cometh up.
33Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.