¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹And Job answereth and saith: —

²"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

²I have heard many such things, Miserable comforters [are] ye all.

³Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

³Is there an end to words of wind? Or what doth embolden thee that thou answerest?

⁴Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

⁴I also, like you, might speak, If your soul were in my soul`s stead. I might join against you with words, And nod at you with my head.

⁵styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

⁵I might harden you with my mouth, And the moving of my lips might be sparing.

⁶Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

⁶If I speak, my pain is not restrained, And I cease — what goeth from me?

⁷Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

⁷Only, now, it hath wearied me; Thou hast desolated all my company,

⁸at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

⁸And Thou dost loathe me, For a witness it hath been, And rise up against me doth my failure, In my face it testifieth.

⁹Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

⁹His anger hath torn, and he hateth me, He hath gnashed at me with his teeth, My adversary sharpeneth his eyes for me.

¹⁰de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

¹⁰They have gaped on me with their mouth, In reproach they have smitten my cheeks, Together against me they set themselves.

¹¹Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

¹¹God shutteth me up unto the perverse, And to the hands of the wicked turneth me over.

¹²Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

¹²At ease I have been, and he breaketh me, And he hath laid hold on my neck, And he breaketh me in pieces, And he raiseth me to him for a mark.

¹³hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

¹³Go round against me do his archers. He splitteth my reins, and spareth not, He poureth out to the earth my gall.

¹⁴Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

¹⁴He breaketh me — breach upon breach, He runneth upon me as a mighty one.

¹⁵Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

¹⁵Sackcloth I have sewed on my skin, And have rolled in the dust my horn.

¹⁶mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

¹⁶My face is foul with weeping, And on mine eyelids [is] death-shade.

¹⁷skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

¹⁷Not for violence in my hands, And my prayer [is] pure.

¹⁸Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

¹⁸O earth, do not thou cover my blood! And let there not be a place for my cry.

¹⁹Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

¹⁹Also, now, lo, in the heavens [is] my witness, And my testifier in the high places.

²⁰gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

²⁰My interpreter [is] my friend, Unto God hath mine eye dropped:

²¹at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

²¹And he reasoneth for a man with God, And a son of man for his friend.

²²Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

²²When a few years do come, Then a path I return not do I go.