1Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
1My spirit hath been destroyed, My days extinguished — graves [are] for me.
2visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
2If not — mockeries [are] with me. And in their provocations mine eye lodgeth.
3Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
3Place, I pray Thee, my pledge with Thee; Who is he that striketh hand with me?
4Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
4For their heart Thou hast hidden From understanding, Therefore Thou dost not exalt them.
5den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
5For a portion he sheweth friendship, And the eyes of his sons are consumed.
6Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
6And he set me up for a proverb of the peoples, And a wonder before them I am.
7mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
7And dim from sorrow is mine eye, And my members as a shadow all of them.
8retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
8Astonished are the upright at this, And the innocent against the profane Stirreth himself up.
9men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
9And the righteous layeth hold [on] his way, And the clean of hands addeth strength, And — dumb are they all.
10Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
10Return, and come in, I pray you, And I find not among you a wise man.
11Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
11My days have passed by, My devices have been broken off, The possessions of my heart!
12Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
12Night for day they appoint, Light [is] near because of darkness.
13vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
13If I wait — Sheol [is] my house, In darkness I have spread out my couch.
14Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
14To corruption I have called: — `Thou [art] my father.` `My mother` and `my sister` — to the worm.
15Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
15And where [is] now my hope? Yea, my hope, who doth behold it?
16Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?
16[To] the parts of Sheol ye go down, If together on the dust we may rest.