Danish

Young`s Literal Translation

Job

19

1Så tog Job til Orde og svarede:
1And Job answereth and saith: —
2"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
2Till when do ye afflict my soul, And bruise me with words?
3I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
3These ten times ye put me to shame, ye blush not. Ye make yourselves strange to me —
4Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
4And also — truly, I have erred, With me doth my error remain.
5Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
5If, truly, over me ye magnify yourselves, And decide against me my reproach;
6Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
6Know now, that God turned me upside down, And His net against me hath set round,
7Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
7Lo, I cry out — violence, and am not answered, I cry aloud, and there is no judgment.
8Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
8My way He hedged up, and I pass not over, And on my paths darkness He placeth.
9han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
9Mine honour from off me He hath stripped, And He turneth the crown from my head.
10brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
10He breaketh me down round about, and I go, And removeth like a tree my hope.
11hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
11And He kindleth against me His anger, And reckoneth me to Him as His adversaries.
12samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
12Come in do His troops together, And they raise up against me their way, And encamp round about my tent.
13Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
13My brethren from me He hath put far off, And mine acquaintances surely Have been estranged from me.
14mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
14Ceased have my neighbours And my familiar friends have forgotten me,
15mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
15Sojourners of my house and my maids, For a stranger reckon me: An alien I have been in their eyes.
16ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
16To my servant I have called, And he doth not answer, With my mouth I make supplication to him.
17ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
17My spirit is strange to my wife, And my favours to the sons of my [mother`s] womb.
18selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
18Also sucklings have despised me, I rise, and they speak against me.
19Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
19Abominate me do all the men of my counsel, And those I have loved, Have been turned against me.
20Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
20To my skin and to my flesh Cleaved hath my bone, And I deliver myself with the skin of my teeth.
21Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
21Pity me, pity me, ye my friends, For the hand of God hath stricken against me.
22Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
22Why do you pursue me as God? And with my flesh are not satisfied?
23Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
23Who doth grant now, That my words may be written? Who doth grant that in a book they may be graven?
24med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
24With a pen of iron and lead — For ever in a rock they may be hewn.
25Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
25That — I have known my Redeemer, The Living and the Last, For the dust he doth rise.
26Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
26And after my skin hath compassed this [body], Then from my flesh I see God:
27hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
27Whom I — I see on my side, And mine eyes have beheld, and not a stranger, Consumed have been my reins in my bosom.
28Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
28But ye say, `Why do we pursue after him?` And the root of the matter hath been found in me.
29så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
29Be ye afraid because of the sword, For furious [are] the punishments of the sword, That ye may know that [there is] a judgment.