1Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
1And Job addeth to lift up his simile, and saith: —
2Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
2Who doth make me as [in] months past, As [in] the days of God`s preserving me?
3da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
3In His causing His lamp to shine on my head, By His light I walk [through] darkness.
4som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
4As I have been in days of my maturity, And the counsel of God upon my tent.
5da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
5When yet the Mighty One [is] with me. Round about me — my young ones,
6da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
6When washing my goings with butter, And the firm rock [is] with me rivulets of oil.
7da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
7When I go out to the gate by the city, In a broad place I prepare my seat.
8Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
8Seen me have youths, and they, been hidden, And the aged have risen — they stood up.
9Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
9Princes have kept in words, And a hand they place on their mouth.
10Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
10The voice of leaders hath been hidden, And their tongue to the palate hath cleaved.
11Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
11For the ear heard, and declareth me happy, And the eye hath seen, and testifieth [to] me.
12Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
12For I deliver the afflicted who is crying, And the fatherless who hath no helper.
13den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
13The blessing of the perishing cometh on me, And the heart of the widow I cause to sing.
14jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
14Righteousness I have put on, and it clotheth me, As a robe and a diadem my justice.
15Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
15Eyes I have been to the blind, And feet to the lame [am] I.
16jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
16A father I [am] to the needy, And the cause I have not known I search out.
17den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
17And I break the jaw-teeth of the perverse, And from his teeth I cast away prey.
18Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
18And I say, `With my nest I expire, And as the sand I multiply days.`
19min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
19My root is open unto the waters, And dew doth lodge on my branch.
20min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
20My honour [is] fresh with me, And my bow in my hand is renewed.
21Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
21To me they have hearkened, Yea, they wait, and are silent for my counsel.
22ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
22After my word they change not, And on them doth my speech drop,
23de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
23And they wait as [for] rain for me, And their mouth they have opened wide [As] for the latter rain.
24Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
24I laugh unto them — they give no credence, And the light of my face cause not to fall.
25Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
25I choose their way, and sit head, And I dwell as a king in a troop, When mourners he doth comfort.