¹Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

¹And Jehovah answereth Job out of the whirlwind, and saith: —

²"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

²Who [is] this — darkening counsel, By words without knowledge?

³Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

³Gird, I pray thee, as a man, thy loins, And I ask thee, and cause thou Me to know.

⁴Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

⁴Where wast thou when I founded earth? Declare, if thou hast known understanding.

⁵Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

⁵Who placed its measures — if thou knowest? Or who hath stretched out upon it a line?

⁶Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

⁶On what have its sockets been sunk? Or who hath cast its corner-stone?

⁷mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?

⁷In the singing together of stars of morning, And all sons of God shout for joy,

⁸Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

⁸And He shutteth up with doors the sea, In its coming forth, from the womb it goeth out.

⁹dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

⁹In My making a cloud its clothing, And thick darkness its swaddling band,

¹⁰dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

¹⁰And I measure over it My statute, And place bar and doors,

¹¹og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

¹¹And say, `Hitherto come thou, and add not, And a command is placed On the pride of thy billows.`

¹²Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

¹²Hast thou commanded morning since thy days? Causest thou the dawn to know its place?

¹³så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

¹³To take hold on the skirts of the earth, And the wicked are shaken out of it,

¹⁴så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

¹⁴It turneth itself as clay of a seal And they station themselves as clothed.

¹⁵De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

¹⁵And withheld from the wicked is their light, And the arm lifted up is broken.

¹⁶Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

¹⁶Hast thou come in to springs of the sea? And in searching the deep Hast thou walked up and down?

¹⁷Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

¹⁷Revealed to thee were the gates of death? And the gates of death-shade dost thou see?

¹⁸Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

¹⁸Thou hast understanding, Even unto the broad places of earth! Declare — if thou hast known it all.

¹⁹Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

¹⁹Where [is] this — the way light dwelleth? And darkness, where [is] this — its place?

²⁰så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

²⁰That thou dost take it unto its boundary, And that thou dost understand The paths of its house.

²¹Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

²¹Thou hast known — for then thou art born And the number of thy days [are] many!

²²Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

²²Hast thou come in unto the treasure of snow? Yea, the treasures of hail dost thou see?

²³den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

²³That I have kept back for a time of distress, For a day of conflict and battle.

²⁴Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

²⁴Where [is] this, the way light is apportioned? It scattereth an east wind over the earth.

²⁵Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

²⁵Who hath divided for the flood a conduit? And a way for the lightning of the voices?

²⁶for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

²⁶To cause [it] to rain on a land — no man, A wilderness — no man in it.

²⁷for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

²⁷To satisfy a desolate and waste place, And to cause to shoot up The produce of the tender grass?

²⁸Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

²⁸Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?

²⁹Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

²⁹From whose belly came forth the ice? And the hoar-frost of the heavens, Who hath begotten it?

³⁰Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

³⁰As a stone waters are hidden, And the face of the deep is captured.

³¹Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

³¹Dost thou bind sweet influences of Kimah? Or the attractions of Kesil dost thou open?

³²Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

³²Dost thou bring out Mazzaroth in its season? And Aysh for her sons dost thou comfort?

³³Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

³³Hast thou known the statutes of heaven? Or dost thou appoint Its dominion in the earth?

³⁴Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

³⁴Dost thou lift up to the cloud thy voice, And abundance of water doth cover thee?

³⁵Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

³⁵Dost thou send out lightnings, and they go And say unto thee, `Behold us?`

³⁶Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

³⁶Who hath put in the inward parts wisdom? Or who hath given To the covered part understanding?

³⁷Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

³⁷Who doth number the clouds by wisdom? And the bottles of the heavens, Who doth cause to lie down,

³⁸når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

³⁸In the hardening of dust into hardness, And clods cleave together?

³⁹Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

³⁹Dost thou hunt for a lion prey? And the desire of young lions fulfil?

⁴⁰når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

⁴⁰When they bow down in dens — Abide in a thicket for a covert?

⁴¹Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

⁴¹Who doth prepare for a raven his provision, When his young ones cry unto God? They wander without food.