1Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
1Proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:
2Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
2For knowing wisdom and instruction, For understanding sayings of intelligence,
3tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
3For receiving the instruction of wisdom, Righteousness, judgment, and uprightness,
4de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
4For giving to simple ones — prudence, To a youth — knowledge and discretion.
5den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
5(The wise doth hear and increaseth learning, And the intelligent doth obtain counsels.)
6de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
6For understanding a proverb and its sweetness, Words of the wise and their acute sayings.
7HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
7Fear of Jehovah [is] a beginning of knowledge, Wisdom and instruction fools have despised!
8Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
8Hear, my son, the instruction of thy father, And leave not the law of thy mother,
9thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
9For a graceful wreath [are] they to thy head, And chains to thy neck.
10Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
10My son, if sinners entice thee be not willing.
11Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
11If they say, `Come with us, we lay wait for blood, We watch secretly for the innocent without cause,
12Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.
12We swallow them as Sheol — alive, And whole — as those going down [to] the pit,
13Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
13Every precious substance we find, We fill our houses [with] spoil,
14Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
14Thy lot thou dost cast among us, One purse is — to all of us.`
15- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
15My son! go not in the way with them, Withhold thy foot from their path,
16thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
16For their feet to evil do run, And they haste to shed blood.
17Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
17Surely in vain is the net spread out before the eyes of any bird.
18de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
18And they for their own blood lay wait, They watch secretly for their own lives.
19Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
19So [are] the paths of every gainer of dishonest gain, The life of its owners it taketh.
20Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
20Wisdom in an out-place crieth aloud, In broad places she giveth forth her voice,
21oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
21At the head of the multitudes she calleth, In the openings of the gates, In the city her sayings she saith:
22Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
22`Till when, ye simple, do ye love simplicity? And have scorners their scorning desired? And do fools hate knowledge?
23Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
23Turn back at my reproof, lo, I pour forth to you my spirit, I make known my words with you.
24Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
24Because I have called, and ye refuse, I stretched out my hand, and none is attending,
25men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
25And ye slight all my counsel, And my reproof ye have not desired.
26derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
26I also in your calamity do laugh, I deride when your fear cometh,
27når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
27When your fear cometh as destruction, And your calamity as a hurricane doth come, When on you come adversity and distress.
28Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
28Then they call me, and I do not answer, They seek me earnestly, and find me not.
29fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
29Because that they have hated knowledge, And the fear of Jehovah have not chosen.
30mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
30They have not consented to my counsel, They have despised all my reproof,
31Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
31And they eat of the fruit of their way, And from their own counsels they are filled.
32thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
32For the turning of the simple slayeth them, And the security of the foolish destroyeth them.
33men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
33And whoso is hearkening to me dwelleth confidently, And [is] quiet from fear of evil!`