Danish

Young`s Literal Translation

Proverbs

14

1Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.
1Every wise woman hath builded her house, And the foolish with her hands breaketh it down.
2Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
2Whoso is walking in his uprightness is fearing Jehovah, And the perverted [in] his ways is despising Him.
3I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
3In the mouth of a fool [is] a rod of pride, And the lips of the wise preserve them.
4Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
4Without oxen a stall [is] clean, And great [is] the increase by the power of the ox.
5Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
5A faithful witness lieth not, And a false witness breatheth out lies.
6Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
6A scorner hath sought wisdom, and it is not, And knowledge to the intelligent [is] easy.
7Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
7Go from before a foolish man, Or thou hast not known the lips of knowledge.
8Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
8The wisdom of the prudent [is] to understand his way, And the folly of fools [is] deceit.
9Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
9Fools mock at a guilt-offering, And among the upright — a pleasing thing.
10Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
10The heart knoweth its own bitterness, And with its joy a stranger doth not intermeddle.
11Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
11The house of the wicked is destroyed, And the tent of the upright flourisheth.
12Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
12There is a way — right before a man, And its latter end [are] ways of death.
13Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
13Even in laughter is the heart pained, And the latter end of joy [is] affliction.
14Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
14From his ways is the backslider in heart filled, And a good man — from his fruits.
15Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
15The simple giveth credence to everything, And the prudent attendeth to his step.
16Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
16The wise is fearing and turning from evil, And a fool is transgressing and is confident.
17Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
17Whoso is short of temper doth folly, And a man of wicked devices is hated.
18De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
18The simple have inherited folly, And the prudent are crowned [with] knowledge.
19Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
19The evil have bowed down before the good, And the wicked at the gates of the righteous.
20Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
20Even of his neighbour is the poor hated, And those loving the rich [are] many.
21Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
21Whoso is despising his neighbour sinneth, Whoso is favouring the humble, O his happiness.
22De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
22Do not they err who are devising evil? And kindness and truth [are] to those devising good,
23Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
23In all labour there is advantage, And a thing of the lips [is] only to want.
24De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
24The crown of the wise is their wealth, The folly of fools [is] folly.
25Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
25A true witness is delivering souls, And a deceitful one breatheth out lies.
26Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
26In the fear of Jehovah [is] strong confidence, And to His sons there is a refuge.
27HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
27The fear of Jehovah [is] a fountain of life, To turn aside from snares of death.
28At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
28In the multitude of a people [is] the honour of a king, And in lack of people the ruin of a prince.
29Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
29Whoso is slow to anger [is] of great understanding, And whoso is short in temper is exalting folly.
30Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
30A healed heart [is] life to the flesh, And rottenness to the bones [is] envy.
31At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
31An oppressor of the poor reproacheth his Maker, And whoso is honouring Him Is favouring the needy.
32Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
32In his wickedness is the wicked driven away, And trustful in his death [is] the righteous.
33Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
33In the heart of the intelligent wisdom doth rest. And in the midst of fools it is known.
34Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
34Righteousness exalteth a nation, And the goodliness of peoples [is] a sin-offering.
35En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
35The favour of a king [is] to a wise servant, And an object of his wrath is one causing shame!