1Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
1Of man [are] arrangements of the heart, And from Jehovah an answer of the tongue.
2En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
2All the ways of a man are pure in his own eyes, And Jehovah is pondering the spirits.
3Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
3Roll unto Jehovah thy works, And established are thy purposes,
4Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
4All things hath Jehovah wrought for Himself, And also the wicked [worketh] for a day of evil.
5Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
5An abomination to Jehovah [is] every proud one of heart, Hand to hand he is not acquitted.
6Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
6In kindness and truth pardoned is iniquity, And in the fear of Jehovah Turn thou aside from evil.
7Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
7When a man`s ways please Jehovah, even his enemies, He causeth to be at peace with him.
8Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
8Better [is] a little with righteousness, Than abundance of increase without justice.
9Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
9The heart of man deviseth his way, And Jehovah establisheth his step.
10Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
10An oath [is] on the lips of a king, In judgment his mouth trespasseth not.
11Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
11A just beam and balances [are] Jehovah`s, His work [are] all the stones of the bag.
12Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
12An abomination to kings [is] doing wickedness, For by righteousness is a throne established.
13Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
13The delight of kings [are] righteous lips, And whoso is speaking uprightly he loveth,
14Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
14The fury of a king [is] messengers of death, And a wise man pacifieth it.
15I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
15In the light of a king`s face [is] life, And his good-will [is] as a cloud of the latter rain.
16At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
16To get wisdom — how much better than gold, And to get understanding to be chosen than silver!
17De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
17A highway of the upright [is], `Turn from evil,` Whoso is preserving his soul is watching his way.
18Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
18Before destruction [is] pride, And before stumbling — a haughty spirit.`
19Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
19Better is humility of spirit with the poor, Than to apportion spoil with the proud.
20Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
20The wise in any matter findeth good, And whoso is trusting in Jehovah, O his happiness.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
21To the wise in heart is called, `Intelligent,` And sweetness of lips increaseth learning.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
22A fountain of life [is] understanding to its possessors, The instruction of fools is folly.
23Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
23The heart of the wise causeth his mouth to act wisely, And by his lips he increaseth learning,
24Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
24Sayings of pleasantness [are] a honeycomb, Sweet to the soul, and healing to the bone.
25Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
25There is a way right before a man, And its latter end — ways of death.
26En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
26A labouring man hath laboured for himself, For his mouth hath caused [him] to bend over it.
27En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
27A worthless man is preparing evil, And on his lips — as a burning fire.
28Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
28A froward man sendeth forth contention, A tale-bearer is separating a familiar friend.
29Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
29A violent man enticeth his neighbour, And hath causeth him to go in a way not good.
30Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
30Consulting his eyes to devise froward things, Moving his lips he hath accomplished evil.
31Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
31A crown of beauty [are] grey hairs, In the way of righteousness it is found.
32Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
32Better [is] the slow to anger than the mighty, And the ruler over his spirit than he who is taking a city.
33I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
33Into the centre is the lot cast, And from Jehovah [is] all its judgment!