Danish

Young`s Literal Translation

Proverbs

17

1Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
1Better [is] a dry morsel, and rest with it, Than a house full of the sacrifices of strife.
2Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
2A wise servant ruleth over a son causing shame, And in the midst of brethren He apportioneth an inheritance.
3Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
3A refining pot [is] for silver, and a furnace for gold, And the trier of hearts [is] Jehovah.
4Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
4An evil doer is attentive to lips of vanity, Falsehood is giving ear to a mischievous tongue.
5Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
5Whoso is mocking at the poor Hath reproached his Maker, Whoso is rejoicing at calamity is not acquitted.
6De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
6Sons` sons [are] the crown of old men, And the glory of sons [are] their fathers.
7Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
7Not comely for a fool is a lip of excellency, Much less for a noble a lip of falsehood.
8Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
8A stone of grace [is] the bribe in the eyes of its possessors, Whithersoever it turneth, it prospereth.
9Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
9Whoso is covering transgression is seeking love, And whoso is repeating a matter Is separating a familiar friend.
10Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
10Rebuke cometh down on the intelligent More than a hundred stripes on a fool.
11Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
11An evil man seeketh only rebellion, And a fierce messenger is sent against him.
12Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
12The meeting of a bereaved bear by a man, And — not a fool in his folly.
13Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
13Whoso is returning evil for good, Evil moveth not from his house.
14At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
14The beginning of contention [is] a letting out of waters, And before it is meddled with leave the strife.
15At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
15Whoso is justifying the wicked, And condemning the righteous, Even both of these [are] an abomination to Jehovah.
16Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
16Why [is] this — a price in the hand of a fool to buy wisdom, And a heart there is none?
17Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
17At all times is the friend loving, And a brother for adversity is born.
18Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
18A man lacking heart is striking hands, A surety he becometh before his friend.
19Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
19Whoso is loving transgression is loving debate, Whoso is making high his entrance is seeking destruction.
20Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
20The perverse of heart findeth not good, And the turned in his tongue falleth into evil.
21Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
21Whoso is begetting a fool hath affliction for it, Yea, the father of a fool rejoiceth not.
22Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
22A rejoicing heart doth good to the body, And a smitten spirit drieth the bone.
23Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
23A bribe from the bosom the wicked taketh, To turn aside the paths of judgment.
24Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
24The face of the intelligent [is] to wisdom, And the eyes of a fool — at the end of the earth.
25Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
25A provocation to his father [is] a foolish son, And bitterness to her that bare him.
26At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
26Also, to fine the righteous is not good, To smite nobles for uprightness.
27Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
27One acquainted with knowledge is sparing his words, And the cool of temper [is] a man of understanding.
28Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
28Even a fool keeping silence is reckoned wise, He who is shutting his lips intelligent!