¹Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

¹Also these are Proverbs of Solomon, that men of Hezekiah king of Judah transcribed: —

²Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

²The honour of God [is] to hide a thing, And the honour of kings to search out a matter.

³Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

³The heavens for height, and the earth for depth, And the heart of kings — [are] unsearchable.

⁴Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

⁴Take away dross from silver, And a vessel for the refiner goeth forth,

⁵når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

⁵Take away the wicked before a king, And established in righteousness is his throne.

⁶Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

⁶Honour not thyself before a king, And in the place of the great stand not.

⁷det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

⁷For better [that] he hath said to thee, `Come thou up hither,` Than [that] he humble thee before a noble, Whom thine eyes have seen.

⁸skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

⁸Go not forth to strive, haste, turn, What dost thou in its latter end, When thy neighbour causeth thee to blush?

⁹Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

⁹Thy cause plead with thy neighbour, And the secret counsel of another reveal not,

¹⁰thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

¹⁰Lest the hearer put thee to shame, And thine evil report turn not back.

¹¹Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

¹¹Apples of gold in imagery of silver, [Is] the word spoken at its fit times.

¹²En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

¹²A ring of gold, and an ornament of pure gold, [Is] the wise reprover to an attentive ear.

¹³Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

¹³As a vessel of snow in a day of harvest, [So is] a faithful ambassador to those sending him, And the soul of his masters he refresheth.

¹⁴Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

¹⁴Clouds and wind, and rain there is none, [Is] a man boasting himself in a false gift.

¹⁵Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

¹⁵By long-suffering is a ruler persuaded, And a soft tongue breaketh a bone.

¹⁶Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

¹⁶Honey thou hast found — eat thy sufficiency, Lest thou be satiated [with] it, and hast vomited it.

¹⁷Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

¹⁷Withdraw thy foot from thy neighbour`s house, Lest he be satiated [with] thee, and have hated thee.

¹⁸Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

¹⁸A maul, and a sword, and a sharp arrow, [Is] the man testifying against his neighbour a false testimony.

¹⁹Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

¹⁹A bad tooth, and a tottering foot, [Is] the confidence of the treacherous in a day of adversity.

²⁰Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

²⁰Whoso is taking away a garment in a cold day, [Is as] vinegar on nitre, And a singer of songs on a sad heart.

²¹Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

²¹If he who is hating thee doth hunger, cause him to eat bread, And if he thirst, cause him to drink water.

²²da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

²²For coals thou art putting on his head, And Jehovah giveth recompense to thee.

²³Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

²³A north wind bringeth forth rain, And a secret tongue — indignant faces.

²⁴Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

²⁴Better to sit on a corner of a roof, Than [with] a woman of contentions, and a house of company.

²⁵Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

²⁵[As] cold waters for a weary soul, So [is] a good report from a far country.

²⁶Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

²⁶A spring troubled, and a fountain corrupt, [Is] the righteous falling before the wicked.

²⁷Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

²⁷The eating of much honey is not good, Nor a searching out of one`s own honour — honour.

²⁸Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

²⁸A city broken down without walls, [Is] a man without restraint over his spirit!