Danish

Young`s Literal Translation

Proverbs

29

1Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
1A man often reproved, hardening the neck, Is suddenly broken, and there is no healing.
2Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
2In the multiplying of the righteous the people rejoice, And in the ruling of the wicked the people sigh.
3Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
3A man loving wisdom rejoiceth his father, And a friend of harlots destroyeth wealth.
4Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
4A king by judgment establisheth a land, And one receiving gifts throweth it down.
5Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
5A man taking a portion above his neighbour, Spreadeth a net for his own steps.
6I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
6In the transgression of the evil [is] a snare, And the righteous doth sing and rejoice.
7Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
7The righteous knoweth the plea of the poor, The wicked understandeth not knowledge.
8Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
8Men of scorning ensnare a city, And the wise turn back anger.
9Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
9A wise man is judged by the foolish man, And he hath been angry, And he hath laughed, and there is no rest.
10De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
10Men of blood hate the perfect, And the upright seek his soul.
11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
11A fool bringeth out all his mind, And the wise till afterwards restraineth it.
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
12A ruler who is attending to lying words, All his ministers [are] wicked.
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
13The poor and the man of frauds have met together, Jehovah is enlightening the eyes of them both.
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
14a king that is judging truly the poor, His throne for ever is established.
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
15A rod and reproof give wisdom, And a youth let away is shaming his mother.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
16In the multiplying of the wicked transgression multiplieth, And the righteous on their fall do look.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
17Chastise thy son, and he giveth thee comfort, Yea, he giveth delights to thy soul.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
18Without a Vision is a people made naked, And whoso is keeping the law, O his happiness!
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
19By words a servant is not instructed though he understand, And there is nothing answering.
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
20Thou hast seen a man hasty in his words! More hope of a fool than of him.
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
21Whoso is bringing up his servant delicately, from youth, [At] his latter end also he is continuator.
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
22An angry man stirreth up contention, And a furious man is multiplying transgression.
23Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
23The pride of man humbleth him, And humility of spirit upholdeth honour.
24Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
24Whoso is sharing with a thief is hating his own soul, Execration he heareth, and telleth not.
25Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
25Fear of man causeth a snare, And the confident in Jehovah is set on high.
26Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
26Many are seeking the face of a ruler, And from Jehovah [is] the judgment of each.
27Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
27An abomination to the righteous [is] the perverse man, And an abomination to the wicked [is] the upright in the way!