¹Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,

¹Wisdom hath builded her house, She hath hewn out her pillars — seven.

²slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;

²She hath slaughtered her slaughter, She hath mingled her wine, Yea, she hath arranged her table.

³hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

³She hath sent forth her damsels, She crieth on the tops of the high places of the city:

⁴Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

⁴`Who [is] simple? let him turn aside hither.` Whoso lacketh heart: she hath said to him,

⁵Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

⁵`Come, eat of my bread, And drink of the wine I have mingled.

⁶Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

⁶Forsake ye, the simple, and live, And be happy in the way of understanding.

⁷Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;

⁷The instructor of a scorner Is receiving for it — shame, And a reprover of the wicked — his blemish.

⁸revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

⁸Reprove not a scorner, lest he hate thee, Give reproof to the wise, and he loveth thee.

⁹giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.

⁹Give to the wise, and he is wiser still, Make known to the righteous, And he increaseth learning.

¹⁰HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.

¹⁰The commencement of wisdom [is] the fear of Jehovah, And a knowledge of the Holy Ones [is] understanding.

¹¹Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

¹¹For by me do thy days multiply, And added to thee are years of life.

¹²Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

¹²If thou hast been wise, thou hast been wise for thyself, And thou hast scorned — thyself bearest [it].

¹³Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;

¹³A foolish woman [is] noisy, Simple, and hath not known what.

¹⁴hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje

¹⁴And she hath sat at the opening of her house, On a throne — the high places of the city,

¹⁵og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

¹⁵To call to those passing by the way, Who are going straight [on] their paths.

¹⁶Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

¹⁶`Who [is] simple? let him turn aside hither.` And whoso lacketh heart — she said to him,

¹⁷Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!

¹⁷`Stolen waters are sweet, And hidden bread is pleasant.`

¹⁸Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.

¹⁸And he hath not known that Rephaim [are] there, In deep places of Sheol her invited ones!