Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

105

1Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
1Give ye thanks to Jehovah — call ye in His name, Make known among the peoples His acts.
2Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
2Sing ye to Him — sing praise to Him, Meditate ye on all His wonders.
3ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
3Boast yourselves in His Holy Name, The heart of those seeking Jehovah rejoiceth.
4spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
4Seek ye Jehovah and His strength, Seek ye His face continually.
5kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
5Remember His wonders that He did, His signs and the judgments of His mouth.
6I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
6O seed of Abraham, His servant, O sons of Jacob, His chosen ones.
7Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
7He [is] Jehovah our God, In all the earth [are] His judgments.
8han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
8He hath remembered to the age His covenant, The word He commanded to a thousand generations,
9Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
9That He hath made with Abraham, And His oath to Isaac,
10han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
10And doth establish it to Jacob for a statute, To Israel — a covenant age-during,
11idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
11Saying, `To thee I give the land of Canaan, The portion of your inheritance,`
12Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
12In their being few in number, But a few, and sojourners in it.
13og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
13And they go up and down, from nation unto nation, From a kingdom unto another people.
14tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
14He hath not suffered any to oppress them And He reproveth for their sakes kings.
15"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
15`Strike not against Mine anointed, And to My prophets do not evil.`
16Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
16And He calleth a famine on the land, The whole staff of bread He hath broken.
17han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
17He hath sent before them a man, For a servant hath Joseph been sold.
18de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
18They have afflicted with fetters his feet, Iron hath entered his soul,
19indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
19Till the time of the coming of His word The saying of Jehovah hath tried him.
20På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
20The king hath sent, and looseth him, The ruler of the peoples, and draweth him out.
21han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
21He hath made him lord of his house, And ruler over all his possessions.
22han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
22To bind his chiefs at his pleasure, And his elders he maketh wise.
23Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
23And Israel cometh in to Egypt, And Jacob hath sojourned in the land of Ham.
24Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
24And He maketh His people very fruitful, And maketh it mightier than its adversaries.
25han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
25He turned their heart to hate His people, To conspire against His servants.
26Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
26He hath sent Moses His servant, Aaron whom He had fixed on.
27han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
27They have set among them the matters of His signs, And wonders in the land of Ham.
28han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
28He hath sent darkness, and it is dark, And they have not provoked His word.
29han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
29He hath turned their waters to blood, And putteth to death their fish.
30af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
30Teemed hath their land [with] frogs, In the inner chambers of their kings.
31han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
31He hath said, and the beetle cometh, Lice into all their border.
32han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
32He hath made their showers hail, A flaming fire [is] in their land.
33han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
33And He smiteth their vine and their fig, And shivereth the trees of their border.
34han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
34He hath said, and the locust cometh, And the cankerworm — innumerable,
35de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
35And it consumeth every herb in their land, And it consumeth the fruit of their ground.
36alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
36And He smiteth every first-born in their land, The first-fruit of all their strength,
37han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
37And bringeth them out with silver and gold, And there is not in its tribes a feeble one.
38Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
38Rejoiced hath Egypt in their going forth, For their fear had fallen upon them.
39Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
39He hath spread a cloud for a covering, And fire to enlighten the night.
40de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
40They have asked, and He bringeth quails, And [with] bread of heaven satisfieth them.
41han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
41He hath opened a rock, and waters issue, They have gone on in dry places — a river.
42Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
42For He hath remembered His holy word, With Abraham His servant,
43han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
43And He bringeth forth His people with joy, With singing His chosen ones.
44han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
44And He giveth to them the lands of nations, And the labour of peoples they possess,
45Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
45That they may observe His statutes, And His laws may keep. Praise ye Jehovah!