1Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
1`Give ye thanks to Jehovah, For good, for to the age [is] His kindness:`
2Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
2Let the redeemed of Jehovah say, Whom He redeemed from the hand of an adversary.
3og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
3And from the lands hath gathered them, From east and from west, From north, and from the sea.
4I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
4They wandered in a wilderness, in a desert by the way, A city of habitation they have not found.
5de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
5Hungry — yea — thirsty, Their soul in them becometh feeble,
6men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
6And they cry unto Jehovah in their adversity, From their distress He delivereth them,
7og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
7And causeth them to tread in a right way, To go unto a city of habitation.
8Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
8They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men.
9Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
9For He hath satisfied a longing soul, And a hungry soul hath filled [with] goodness.
10De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
10Inhabitants of dark places and death-shade, Prisoners of affliction and of iron,
11fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
11Because they changed the saying of God, And the counsel of the Most High despised.
12Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
12And He humbleth with labour their heart, They have been feeble, and there is no helper.
13men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
13And they cry unto Jehovah in their adversity, From their distresses He saveth them.
14førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
14He bringeth them out from the dark place, And death-shade, And their bands He draweth away.
15Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
15They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men.
16Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
16For He hath broken doors of brass, And bars of iron He hath cut.
17De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
17Fools, by means of their transgression, And by their iniquities, afflict themselves.
18de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
18All food doth their soul abominate, And they come nigh unto the gates of death,
19men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
19And cry unto Jehovah in their adversity, From their distresses He saveth them,
20sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
20He sendeth His word and healeth them, And delivereth from their destructions.
21Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
21They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men,
22og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
22And they sacrifice sacrifices of thanksgiving, And recount His works with singing.
23De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
23Those going down [to] the sea in ships, Doing business in many waters,
24blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
24They have seen the works of Jehovah, And His wonders in the deep.
25han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
25And He saith, and appointeth a tempest, And it lifteth up its billows,
26mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
26They go up [to] the heavens, they go down [to] the depths, Their soul in evil is melted.
27de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
27They reel to and fro, and move as a drunkard, And all their wisdom is swallowed up.
28men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
28And they cry to Jehovah in their adversity, And from their distresses He bringeth them out.
29skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
29He establisheth a whirlwind to a calm, And hushed are their billows.
30og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
30And they rejoice because they are quiet, And He leadeth them to the haven of their desire.
31Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
31They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men,
32ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
32And they exalt Him in the assembly of the people, And in the seat of the elders praise Him.
33Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
33He maketh rivers become a wilderness, And fountains of waters become dry land.
34til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
34A fruitful land becometh a barren place, For the wickedness of its inhabitants.
35Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
35He maketh a wilderness become a pool of water, And a dry land become fountains of waters.
36der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
36And He causeth the hungry to dwell there, And they prepare a city of habitation.
37tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
37And they sow fields, and plant vineyards, And they make fruits of increase.
38Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
38And He blesseth them, and they multiply exceedingly, And their cattle He doth not diminish.
39De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
39And they are diminished, and bow down, By restraint, evil, and sorrow.
40han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
40He is pouring contempt upon nobles, And causeth them to wander in vacancy — no way.
41Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
41And setteth on high the needy from affliction, And placeth families as a flock.
42de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
42The upright do see and rejoice, And all perversity hath shut her mouth.
43Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
43Who [is] wise, and observeth these? They understand the kind acts of Jehovah!