Danish

Young`s Literal Translation

Psalms

17

1(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
1A Prayer of David. Hear, O Jehovah, righteousness, attend my cry, Give ear [to] my prayer, without lips of deceit.
2Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
2From before thee my judgment doth go out; Thine eyes do see uprightly.
3Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
3Thou hast proved my heart, Thou hast inspected by night, Thou hast tried me, Thou findest nothing; My thoughts pass not over my mouth.
4Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
4As to doings of man, Through a word of Thy lips I have observed The paths of a destroyer;
5mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
5To uphold my goings in Thy paths, My steps have not slidden.
6Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
6I — I called Thee, for Thou dost answer me, O God, incline Thine ear to me, hear my speech.
7Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
7Separate wonderfully Thy kindness, O Saviour of the confiding, By Thy right hand, from withstanders.
8Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
8Keep me as the apple, the daughter of the eye; In shadow of Thy wings thou dost hide me.
9for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
9From the face of the wicked who spoiled me. Mine enemies in soul go round against me.
10de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
10Their fat they have closed up, Their mouths have spoken with pride:
11De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
11`Our steps now have compassed [him];` Their eyes they set to turn aside in the land.
12De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
12His likeness as a lion desirous to tear, As a young lion dwelling in secret places.
13Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
13Arise, O Jehovah, go before his face, Cause him to bend. Deliver my soul from the wicked, Thy sword,
14fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
14From men, Thy hand, O Jehovah, From men of the world, their portion [is] in life, And [with] Thy hidden things Thou fillest their belly, They are satisfied [with] sons; And have left their abundance to their sucklings.
15Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
15I — in righteousness, I see Thy face; I am satisfied, in awaking, [with] Thy form!