1(Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
1To the Overseer. — A Psalm of David. A Song. To Thee, silence — praise, O God, [is] in Zion, And to Thee is a vow completed.
2alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.
2Hearer of prayer, to Thee all flesh cometh.
3Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
3Matters of iniquities were mightier than I, Our transgressions — Thou dost cover them.
4Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
4O the happiness of [him whom] Thou choosest, And drawest near, he inhabiteth Thy courts, We are satisfied with the goodness of Thy house, Thy holy temple.
5Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
5By fearful things in righteousness Thou answerest us, O God of our salvation, The confidence of all far off ends of earth and sea.
6du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,
6Establishing mountains by His power, He hath been girded with might,
7du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
7Restraining the noise of seas, the noise of their billows, And the multitude of the peoples.
8så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
8And the inhabitants of the uttermost parts From Thy signs are afraid, The outgoings of morning and evening Thou causest to sing.
9Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
9Thou hast inspected the earth, and waterest it, Thou makest it very rich, the rivulet of God [is] full of water, Thou preparest their corn, When thus Thou dost prepare it,
10du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
10Its ridges have been filled, Deepened hath been its furrow, With showers Thou dost soften it, Its springing up Thou blessest.
11Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;
11Thou hast crowned the year of Thy goodness, And Thy paths drop fatness.
12de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
12Drop do the pastures of a wilderness, And joy of the heights Thou girdest on.
13Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
13Clothed have lambs the flock, And valleys are covered with corn, They shout — yea, they sing!