¹(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

¹A Psalm of Asaph. Only — good to Israel [is] God, to the clean of heart. And I — as a little thing, My feet have been turned aside,

²Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

²As nothing, have my steps slipped, For I have been envious of the boastful,

³thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

³The peace of the wicked I see, That there are no bands at their death,

⁴thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

⁴And their might [is] firm.

⁵de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

⁵In the misery of mortals they are not, And with common men they are not plagued.

⁶Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

⁶Therefore hath pride encircled them, Violence covereth them as a dress.

⁷Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

⁷Their eye hath come out from fat. The imaginations of the heart transgressed;

⁸I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

⁸They do corruptly, And they speak in the wickedness of oppression, From on high they speak.

⁹de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

⁹They have set in the heavens their mouth, And their tongue walketh in the earth.

¹⁰Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

¹⁰Therefore do His people return hither, And waters of fulness are wrung out to them.

¹¹De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

¹¹And they have said, `How hath God known? And is there knowledge in the Most High?`

¹²Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

¹²Lo, these [are] the wicked and easy ones of the age, They have increased strength.

¹³Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

¹³Only — a vain thing! I have purified my heart, And I wash in innocency my hands,

¹⁴jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

¹⁴And I am plagued all the day, And my reproof [is] every morning.

¹⁵Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

¹⁵If I have said, `I recount thus,` Lo, a generation of Thy sons I have deceived.

¹⁶Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

¹⁶And I think to know this, Perverseness it [is] in mine eyes,

¹⁷Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

¹⁷Till I come in to the sanctuaries of God, I attend to their latter end.

¹⁸Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

¹⁸Only, in slippery places Thou dost set them, Thou hast caused them to fall to desolations.

¹⁹Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

¹⁹How have they become a desolation as in a moment, They have been ended — consumed from terrors.

²⁰De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

²⁰As a dream from awakening, O Lord, In awaking, their image Thou despisest.

²¹Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

²¹For my heart doth show itself violent, And my reins prick themselves,

²²var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

²²And I am brutish, and do not know. A beast I have been with Thee.

²³Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

²³And I [am] continually with Thee, Thou hast laid hold on my right hand.

²⁴du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

²⁴With Thy counsel Thou dost lead me, And after honour dost receive me.

²⁵Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

²⁵Whom have I in the heavens? And with Thee none I have desired in earth.

²⁶Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

²⁶Consumed hath been my flesh and my heart, The rock of my heart and my portion [is] God to the age.

²⁷Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

²⁷For, lo, those far from Thee do perish, Thou hast cut off every one, Who is going a whoring from Thee.

²⁸Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

²⁸And I — nearness of God to me [is] good, I have placed in the Lord Jehovah my refuge, To recount all Thy works!