¹Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

¹Aku bosan dan muak dengan hidupku, maka kucurahkan kepahitan jiwaku.

²sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

²Ya Allah, janganlah aku Kaupersalahkan; jelaskanlah mengapa aku Kaulawan.

³Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

³Apa untungnya jika Engkau menindas begini, dan membuang hasil karya-Mu sendiri? Apa untungnya jika Engkau mendukung pendapat dan rencana para penjahat?

⁴Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

⁴Pandangan-Mu tak sama dengan pandangan manusia

⁵er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

⁵dan usia-Mu tidak sependek umurnya.

⁶siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

⁶Kalau begitu, mengapa Kauusut segala dosaku? mengapa Kauburu setiap kesalahanku?

⁷endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

⁷Sebenarnya Engkau tahu dan sadar, bahwa aku tak salah, tetapi benar. Kau tahu bahwa seorang pun tidak mampu menyelamatkan aku dari tangan-Mu.

⁸Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

⁸Aku ini dibentuk oleh tangan-Mu, masakan kini hendak Kaubinasakan aku?

⁹Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

⁹Ingatlah bahwa dari tanah liat Kauciptakan aku! Masakan Kaubuat aku kembali menjadi debu?

¹⁰Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

¹⁰Kaumungkinkan ayahku menjadikan aku dan Kaubesarkan aku dalam rahim ibu.

¹¹iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

¹¹Tubuhku Kaubentuk dengan kerangka dan urat; tulangku Kauberi daging dan kulit pembebat.

¹²Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

¹²Kauberi aku hidup; Engkau mengasihi aku, nyawaku Kaujaga dengan pemeliharaan-Mu.

¹³og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

¹³Tetapi sekarang kutahu bahwa selama itu, diam-diam telah Kaurancangkan celakaku.

¹⁴Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.

¹⁴Kauawasi aku kalau-kalau berbuat kesalahan agar dapat Kautolak memberi pengampunan.

¹⁵Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

¹⁵Jikalau aku berbuat dosa, maka nasibku sungguh celaka! Tapi jika perbuatanku tak tercela, tetaplah aku dianggap berbuat dosa! Tak berani aku mengangkat kepala, sebab merasa sedih dan terhina.

¹⁶Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

¹⁶Jika kuberhasil, walau tak seberapa, Engkau memburu aku seperti singa. Dan Kautunjukkan kembali kuasa-Mu, hanyalah untuk menakutkan aku.

¹⁷nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

¹⁷Selalu Kauajukan saksi melawan aku; dan semakin besarlah murka-Mu kepadaku. Kaukerahkan pasukan-pasukan baru untuk menyerang dan memerangi aku.

¹⁸Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

¹⁸Mengapa Kaubiarkan aku lahir ke dunia? Lebih baik aku mati saja sebelum dilihat manusia!

¹⁹jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

¹⁹Maka seolah-olah aku tidak pernah dilahirkan, sebab dari rahim langsung dikuburkan.

²⁰Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

²⁰Ah, tak lama lagi aku akan mati, maka biarkanlah aku sendiri, agar dapat aku menikmati masaku yang masih sisa ini.

²¹før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

²¹Tak lama lagi aku pergi dan tak kembali, menuju negeri yang gelap dan suram sekali,

²²Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."

²²negeri yang kelam, penuh bayangan dan kekacauan, di mana terang serupa dengan kegelapan."