¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Tapi Ayub menjawab, "Memang, aku tahu, kata-katamu itu tak salah. Tapi, mana mungkin manusia berperkara melawan Allah dan mengalahkan-Nya?

²"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

²(9:1)

³Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

³Dari seribu pertanyaan yang diajukan Allah, satu pun tak dapat dijawab oleh manusia.

⁴Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

⁴Allah itu sangat arif dan berkuasa; siapa dapat tahan melawan Dia?

⁵Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

⁵Allah memindahkan gunung tanpa diketahui orang, lalu menjungkirbalikkannya dengan murka dan berang.

⁶ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

⁶Allah membuat gempa sampai bumi berguncang, dan tiang penyangga dunia bergoyang-goyang,

⁷han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

⁷Allah dapat melarang matahari terbit di waktu pagi, dan mencegah bintang-bintang bersinar di malam hari.

⁸han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

⁸Dibentangkan-Nya angkasa tanpa bantuan; diinjak-injak-Nya punggung naga lautan.

⁹han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

⁹Dipasang-Nya gugusan bintang selatan di cakrawala, juga bintang Biduk, bintang Belantik dan bintang Kartika.

¹⁰han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

¹⁰Tak dapat kita memahami segala karya-Nya, tak sanggup kita menghitung mujizat-mujizat-Nya.

¹¹Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

¹¹Ia lewat di mukaku, tapi tidak tampak olehku; Ia lalu disampingku, tapi tidak nyata bagiku.

¹²røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

¹²Jika Ia merampas, siapa berani melarang-Nya? atau berani bertanya pada-Nya, 'Hai, Kau sedang apa?'

¹³Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

¹³Allah tidak menahan marah dan panas hati-Nya; para pembantu Rahab pun takluk kepada-Nya.

¹⁴hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

¹⁴Jadi, bagaimana aku dapat membantah Dia? Dengan kata-kata apa aku akan menjawab-Nya?

¹⁵Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

¹⁵Walaupun aku tidak bersalah, apa dayaku, kecuali mohon belas kasihan dari Allah hakimku?

¹⁶Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

¹⁶Seandainya Ia menjawab bila aku berseru, aku ragu, benarkah Ia sudi mendengar suaraku?

¹⁷han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

¹⁷Dia meremukkan aku dalam angin topan, dan menambah deritaku tanpa alasan.

¹⁸ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

¹⁸Tak dibiarkan-Nya aku menghela napas barang sesaat; bahkan dilimpahi-Nya aku dengan kepahitan yang hebat.

¹⁹Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

¹⁹Haruskah aku adu tenaga dengan Dia? Tetapi lihat, betapa hebat kekuatan-Nya! Seandainya terhadap Dia aku mengajukan gugatan, siapa berani memanggil-Nya ke pengadilan?

²⁰Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

²⁰Aku setia dan tak berbuat dosa, tetapi mulutku seakan berkata sebaliknya; setiap kata yang dibentuk bibirku, seolah-olah mempersalahkan diriku.

²¹Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

²¹Aku tak bersalah, tapi aku tak perduli. Aku jemu hidup. Bagiku tak ada yang penting lagi; yang bersalah dan yang benar, sama saja nasibnya: Allah akan membinasakan kedua-duanya.

²²Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

²²(9:21)

²³Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

²³Bila orang yang tak bersalah mati tiba-tiba, Allah hanya tertawa saja.

²⁴Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

²⁴Bumi diserahkan Allah kepada pendurhaka, dan hakim-hakim telah dibuat-Nya buta semua. Allah melakukan semua ini, kalau bukan Dia, siapa lagi?

²⁵Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

²⁵Hari-hariku berlalu dengan kencang, lalu menghilang tanpa merasa senang.

²⁶gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

²⁶Seperti perahu laju, hidupku lewat dengan segera, secepat burung elang menukik, menyambar mangsanya.

²⁷Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

²⁷Jika aku mau tersenyum dan tertawa gembira, jika kucoba melupakan segala derita, maka dukaku datang kembali, memburu aku; sebab kutahu, Allah tetap mempersalahkan aku.

²⁸må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

²⁸(9:27)

²⁹Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

²⁹Nah, jika begitu, peduli apa aku?

³⁰Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

³⁰Tak ada sabun yang dapat menghilangkan dosaku!

³¹du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

³¹Allah membenamkan aku dalam kotoran, sampai pakaianku pun menganggap aku menjijikkan.

³²Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

³²Seandainya Allah itu manusia, aku akan dapat menjawab Dia; lalu kami akan menghadap ke pengadilan untuk menyelesaikan segala pertengkaran.

³³vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

³³Tapi di antara kami tak ada jaksa yang dapat mengadili kami berdua.

³⁴Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

³⁴Semoga Allah berhenti menghukum aku dan menjauhkan kedahsyatan-Nya daripadaku!

³⁵da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

³⁵Aku tidak takut kepada-Nya dan akan bicara kini, sebab aku mengenal hatiku sendiri.