¹Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

¹Lalu berkatalah Bildad, "Berapa lama lagi kaubicara begitu? Kata-katamu seperti angin yang menderu.

²"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

²(8:1)

³Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

³Allah tidak pernah membengkokkan keadilan; tidak pernah gagal menegakkan kebenaran.

⁴Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

⁴Mungkin anak-anakmu berdosa terhadap Dia, maka sepantasnyalah mereka dihukum oleh-Nya.

⁵så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

⁵Tetapi jika kepada-Nya engkau bernaung, meminta belas kasihan dan memohon ampun,

⁶Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

⁶jika hatimu jujur, tanpa cela, Allah akan menolongmu dengan segera; dan sebagai imbalan, rumah tanggamu akan dipulihkan.

⁷din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

⁷Kekayaanmu yang hilang itu tidak berarti dibandingkan dengan apa yang kaudapat nanti.

⁸Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

⁸Orang arif di zaman dahulu hendaknya kauperhatikan, dan kaurenungkan pengalaman para nenek moyang.

⁹Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

⁹Hidup kita pendek, kita tak tahu apa-apa; hari-hari kita seperti bayangan belaka.

¹⁰Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

¹⁰Dengarkan perkataan orang arif itu dahulu, mereka memberi pelajaran ini kepadamu,

¹¹Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

¹¹'Di tempat berair saja tumbuh gelagah; pandan hanya terdapat di tanah bencah.

¹²Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

¹²Jika airnya kering, gelagah itu merana, lebih cepat daripada tumbuhan lainnya. Padahal masih segar dan belum saatnya, ia dipotong dan diambil manfaatnya.

¹³Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

¹³Begitulah orang yang tidak bertuhan. Ia lupa pada Allah, maka hilanglah harapan.

¹⁴som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

¹⁴Seutas benang yang lembut menjadi andalannya; sarang laba-laba menjadi kepercayaannya.

¹⁵han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

¹⁵Kuatkah sarang itu jika dijadikan sandaran? Tahankah benang itu jika dijadikan pegangan?'

¹⁶I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

¹⁶Seperti ilalang, segarlah orang yang tidak bertuhan; jika disinari surya, ia tumbuh subur dan memenuhi taman.

¹⁷i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

¹⁷Akarnya membelit batu-batu di tanah; melilit kuat, ia tak mudah goyah.

¹⁸men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

¹⁸Tetapi, coba, cabutlah sekarang ilalang itu, maka seolah-olah tak pernah ia ada di situ.

¹⁹Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

¹⁹Ya, kesenangan orang jahat cuma itu saja; orang lain datang dan menggantikan dia.

²⁰Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

²⁰Tapi Allah tak pernah meninggalkan orang setia, dan tak pernah pula Ia menolong orang durhaka.

²¹End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

²¹Mulutmu akan dibuat-Nya tertawa, bibirmu akan bersorak-sorak ria.

²²dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!

²²Pembencimu akan malu dan merasa rendah, dan rumah penjahat akan dirusak hingga musnah."