¹Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

¹Manusia itu seperti dipaksa berjuang; hidupnya berat seperti hidup seorang upahan;

²Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

²seperti budak yang merindukan naungan; seperti buruh yang menantikan imbalan.

³så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

³Bulan demi bulan hidupku tanpa tujuan; malam demi malam hatiku penuh kesedihan.

⁴Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

⁴Bila aku pergi tidur, malam merentang panjang; kurindukan fajar, tak dapat kuberbaring tenang.

⁵Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

⁵Tubuhku penuh cacing dan kerak darah; kulitku luka dan mengeluarkan nanah.

⁶Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

⁶Hidupku yang tanpa harap itu melaju menuju akhirnya, lebih laju daripada penenun menjalankan sekocinya.

⁷Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

⁷Ingatlah, ya Allah, hidupku hanya hembusan napas; kebahagiaanku hilang, tak meninggalkan bekas.

⁸Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

⁸Kini Engkau melihat aku--tetapi itu tidak lama. Jika nanti aku Kaucari, maka sudah tiada.

⁹Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

⁹Seperti awan yang meredup lalu menghilang, manusia pun mati, tak akan kembali pulang. Semua orang yang pernah mengenal dia, lupa kepadanya dan tak lagi mengingatnya.

¹⁰han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

¹⁰(7:9)

¹¹Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

¹¹Sebab itu aku tak dapat tinggal diam! Rasa pedih dan pahitku tak dapat kupendam. Aku harus membuka mulutku, dan mencurahkan isi hatiku.

¹²Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

¹²Mengapa aku ini terus Kauawasi dan Kaujaga? Apakah aku ini naga laut yang berbahaya?

¹³Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

¹³Aku berbaring dan mencoba melepaskan lelah; aku mencari keringanan bagi hatiku yang gundah.

¹⁴da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

¹⁴Tetapi Kautakuti aku dengan impian; Kaudatangkan mimpi buruk dan khayalan.

¹⁵så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

¹⁵Sehingga aku lebih suka dicekik lalu mati daripada hidup dalam tubuh penuh derita ini.

¹⁶Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

¹⁶Aku lelah dan jemu hidup; aku ingin mati! Biarkan aku, sebab hidupku tidak berarti.

¹⁷Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

¹⁷Mengapa manusia begitu penting bagi-Mu? Mengapa tindakannya Kauperhatikan selalu?

¹⁸hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

¹⁸Kauselidiki dia setiap pagi, dan setiap saat dia Kauuji.

¹⁹Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

¹⁹Kapankah Engkau berpaling daripadaku, sehingga sempat aku menelan ludahku?

²⁰Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

²⁰Hai Penjagaku, rugikah Engkau karena dosaku? Mengapa Kaupakai aku sebagai sasaran panah-Mu? Begitu beratkah aku membebani diri-Mu?

²¹Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!

²¹Tidak dapatkah Engkau mengampuni dosaku? Tidak mungkinkah Engkau menghapuskan salahku? Sebentar lagi aku terbaring dalam kuburan, dan bila Kaucari aku, tak akan Kaudapatkan."