¹Så tog Job til Orde og svarede:

¹Lalu Ayub menjawab, "Andaikata duka nestapaku ditimbang beratnya,

²"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

²(6:1)

³Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

³pasti lebih berat daripada pasir samudra. Jadi, jangan heran jika kata-kataku kurang hati-hati serta terburu-buru.

⁴Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

⁴Panah dari Yang Mahakuasa menembus tubuhku; racunnya menyebar ke seluruh jiwa ragaku. Kedahsyatan Allah sangat mengerikan, dan menyerang aku bagai pasukan lawan.

⁵Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

⁵Keledai akan puas jika diberi rumput muda, begitu pula lembu jika diberi makanannya.

⁶Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

⁶Tetapi makanan hambar, siapa suka? Mana boleh putih telur ada rasanya?

⁷Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

⁷Tidak sudi aku menyentuhnya; muak aku jika memakannya.

⁸Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

⁸Mengapa Allah enggan mendengar doaku? Mengapa tak diperhatikan-Nya seruanku?

⁹vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

⁹Kiranya Allah berkenan meremukkan aku! Kiranya Ia bertindak dan membunuh aku!

¹⁰så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

¹⁰Bagiku hal itu akan merupakan hiburan; aku bakal menari di tengah penderitaan. Segala perintah Allah Yang Mahakudus, telah kutaati dan kuperhatikan terus.

¹¹Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

¹¹Apa kekuatanku sehingga aku masih ada? Apa harapanku untuk ingin hidup lebih lama?

¹²Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

¹²Sekuat batukah badanku ini? Dari tembagakah tubuhku ini?

¹³Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

¹³Habislah tenagaku mencari bantuan; bagiku tak ada lagi pertolongan.

¹⁴Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

¹⁴Dalam derita seperti ini, kudambakan sahabat sejati. Entah aku masih tetap setia atau sudah melalaikan Yang Mahakuasa.

¹⁵Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

¹⁵Tetapi kamu, hai kawan-kawan, tak dapat dipercaya dan diandalkan. Kamu seperti kali yang habis airnya, di kala hujan tak kunjung tiba.

¹⁶de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

¹⁶Kamu seperti sungai yang diam dan kaku, karena tertutup salju dan air beku.

¹⁷men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

¹⁷Segera bila tiba musim panas, salju dan es itu hilang tanpa bekas. Dasar sungai menjadi gersang, tidak berair dan kering kerontang.

¹⁸Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

¹⁸Kafilah-kafilah sesat ketika mencari air; mereka mengembara dan mati di padang pasir.

¹⁹Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

¹⁹Kafilah dari Syeba dan dari Tema mencari air itu dan mengharapkannya.

²⁰men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

²⁰Tetapi harapan mereka sia-sia di tepi kali yang tiada airnya.

²¹Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

²¹Seperti sungai itulah kamu, kawanku; kaumundur dan takut melihat deritaku.

²²Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

²²Kenapa? Apakah kuminta sesuatu darimu? Atau menyuruhmu menyogok orang untuk kepentinganku?

²³red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

²³Apakah aku minta diselamatkan dan ditebus dari musuh yang tak berbelaskasihan?

²⁴Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

²⁴Nah, ajarilah aku, tunjukkanlah kesalahanku! Aku akan diam dan mendengarkan perkataanmu.

²⁵Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

²⁵Kata-kata yang tulus menyejukkan hati, tetapi bicaramu kosong, tiada arti!

²⁶Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

²⁶Segala perkataanku kamu anggap angin saja; percuma kamu jawab aku yang sudah putus asa.

²⁷Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

²⁷Bahkan anak yatim piatu kamu undikan nasibnya, teman karibmu kamu curangi untuk menjadi kaya.

²⁸Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

²⁸Coba, perhatikanlah aku; masakan aku ini berdusta kepadamu?

²⁹Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

²⁹Jangan bertindak tak adil, sadarlah! Jangan mencela aku, aku sungguh tak salah.

³⁰Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?

³⁰Apakah pada sangkamu aku berdusta, tak bisa membedakan yang baik dan yang tercela?